Man må give Yacht Club Games at de forstår at blive ved med at holde liv i en succes. Den lille indieudvikler der i første omgang blot ville berige spilverdenen med et platformspil der var inspireret af klassikerne fra Nintendos 8-bit boks, har siden den oprindelige udgivelse tilbage i 2014 sendt deres helt på mere end fem forskellige eventyr.
Udvikleren har dog samtidigt været god til at låne deres helt ud til interessante sideprojekter, og i starten af året lod vi os for eksempel charmere godt og grundigt af det underholdende Shovel Knight Pocket Dungeon.
Endnu et nyt samarbejde er dog blevet etableret, og denne gang er samarbejdspartneren det sprudlende kreative team hos Nitrome Games, der i årevis har imponeret med afsindigt veldesignede mikro-spil af forskellig slags. Resultatet har fået navnet Shovel Knight Dig og kvaliteten er ikke overraskende igen skyhøj.
Hvor det oprindelige Shovel Knight var et platformsspil hvor man bevæge sig fra venstre til højre, hoppede på fjender og gravede skatte op med heltens sagnomspunden skovl, er der denne gang lavet en lille smule om på det hele. Banerne er således ikke længere horisontalt opbyggede, men i stedet vertikalt, hvilket har givet den kreative udvikler muligheder for at give det hele et sjovt twist.
Ikke overraskende skal der igen graves efter skatte, men brugen af den ikoniske skovl er denne gang også en af de primære måder at bevæge sig på. Som i tidligere spil i serien, er det muligt at hoppe på de forskellige fjender for på den måde at bruge skovlen som en slags kængurustylte. Samtidigt kan man også bevæge sig mod venstre, højre og ned ved at grave sig igennem forskellige slags underlag.
Tilsammen betyder de forskellige mekanikker at man nærmest konstant er i bevægelse, samtidigt med at man altså ikke kan grave op, og derfor hele tiden skal orientere sig i forhold til banernes udformning. De mest indbringende ædelstene, skattekister og bonusobjekter, er nærmest altid nemme at passere hvis man har for travlt, men omvendt er spillet stykket sådan sammen at man ikke kan stå stille for lang tid uden at det går ud over livsbeholdningen.
Det hele er filtreret gennem roguelite-regelbogen, hvilket betyder at banerne altid er stykket forskelligt sammen og det kun er deres temaer der bevares. Ligeledes kan de indsamlede ædelstene også bruges til at åbne op for nye bonusobjekter, som dog er et af de få steder hvor eventyret ikke helt har styr på detaljerne.
De bonusobjekter man løbende åbner op for er ikke særligt brugbare, og så er det hele på mystisk vis balanceret sådan at de spillere der i forvejen har bedst styr på alle mekanikkerne, også vil modtage flere bonusser. Det skaber ikke det store incitament for at bevare lysten til at fortsætte for nye spillere.
Grafisk har Shovel Knight sjlædent set bedre ud. Det hele er stadig tegnet op med knasende pixels, men hvor de skovlridderens første spil forsøgte at ligne noget fra 8-bit æraen, er det nyeste eventyr rykket end konsolgeneration eller to videre i dets udseende. Et sprudlende karaktergalleri, et væld af forskellige fjender og frejdig brug af den fulde farvepalette gør det hele til en fornøjelse at kigge på. Ligeledes er soundtracket også virkelig stærkt, med fængende melodier og højt tempo, der endnu en gang viser Nitromes tilbøjelighed til at modernisere det bedste fra gårsdagens konsolgenerationer.
Shovel Knight Dig vil måske ikke befinde sig mellem årets største spiloplevelser når vi kommer til det tidspunkt hvor de skal udråbes, men det er ikke desto mindre en helt igennem en fornøjelig oplevelse som gør præcis hvad det lover. Få udviklere er i stand til så elegant at finpudse en en simpel ide som Nitrome, og det har sjældent været mere tydelig end med skovlridderens nyeste eventyr.