Intel er på sin vis lidt sent ude med sin store satsning på grafikkort-området.
Efter to år med et overophedet marked og opskruede priser har meget løsnet sig siden forsynings- og energikrise samt usikre økonomiske tider har fået grafikkort-priserne til at styrtdykke over det seneste år.
Det ændrer ikke ved, at det nok er sundt, at den vanlige duopol bestående af Nvidia og AMD og deres respektive GeForce og Radeon gamer-kort nu står til at blive truet af en tredje spiller.
Og præcist hvor meget Intel rent faktisk vil vende op og ned på gaming-markedet får vi nu en indikation på med Computerworlds og PCWorlds første test af Intels stærkeste grafikkort i Arc-serien: A750 og A770.
Stød til markedet
Intel har tidligere på året lanceret de første Arc, men det foregik alt sammen lidt i smug med low-end grafikkort i A300.serien, som primært henvendte sig til udvalgte markeder.
Den reelle offensiv kommer 12. oktober, når gamerne vil kunne anskaffe sig et af de to topkort fra Intel.
Billigst bliver Arc A750, som debutterer ved blot 289 amerikanske dollar, godt 2.170 kroner og dermed stempler ind et godt stykke under kort som Nvidias RTX 3060 og AMD’s RX 6600 XT, som Arc A750 skal bide skeer med.
Dertil kommer Arc A770, hvor prisen indledes ved 329 dollar, altså omtrent 2.470 kroner, som sigter lidt højere og har RTX 3060 Ti og RX 6700XT i sigtekornet.
Selv om kortene altså ikke truer de største og kraftigste grafikkort, som markedet har at byde på, sætter Intel strøm til det populære segment under de 3.000 kroner.
Det får du
Springer du ud som Arc-ejer, får du adgang til Intels nyligt udviklede Xe XPG-arkitektur, som på papiret brillerer ved at være med på de nyeste teknologier såsom raytracing, AI-assisteret opskalering samt bliver først med AV1-afkodning til mediebrug.
Selve kortene er udstyret med Intels DG2-512 chip, som er fremstillet med 6nm printteknologi. Altså en procesgang nyere end de 7nm- og 8nm-teknologier, som Nvidia og AMD benytter i deres midrange-kort.
Intel overrasker dog lidt ved at ekvipere sine kort med en relativ potent 8+6 pin strømanordning, der kan trække hele 225 watt fra ens systems strømforsyning.
Her er AMD’s RX 6600 XT og Nvidias RTX 3060 langt mere mådeholdende med henholdsvis 160 og 170 watts som opgivet strømforbrug.
Intels Arc kort har da også en fysisk større chip at arbejde med, som begge får rigeligt med båndbredde via 256-bit bus til hukommelsen, der opererer med op til to Ghz.
Det giver 512 GB/s båndbredde mod langt mere beskedne 360 GB/s i RTX 3060 og 256 GB/s i RX 6600 XT.
Blandede bolsjer
Mest afgørende i et grafikkort er dog ydelsen i spil. Denne leveres i overflod i nogle spil, mens det halter noget mere i andre.
I et DX12-baseret spil som Cyberpunk 2077 lægger Arc-kollektionen fra land med at se sig godt og grundigt overhalet med omkring 25 procent.
Her leverer begge AMD-kort resultater over 60 fps i Full HD opløsningerne, hvor ARC A770 lander under de 52, mens A750 lander på 50 fps.
Skrues opløsningen op til 1440p haler begge Intel-kort ind, mens A770 formår at overhale begge konkurrenterr. Dog er et resultat på 40,7 fps ikke særlig brugbart.
Intel scorer dog sin første sejr i spillet Watch Dogs Legion, hvor A770 overhaler både RTX 3060 og RX 6600 XT med solide 76 fps.
Når opløsningen hæves til 1440p leveres 59 fps - omkring en tredjedel mere end de etablerede gamer-kort.
I A750’s tilfælde er ydelsen 10-15 procent lavere, men fortsat et godt stykke over kortene fra Nvidia og AMD.
I det PlayStation-spillet Horizon Zero Dawns pc-udgave er Intels nye kort igen sendt ud i tovene.
Her formår selv A770-kortet ikke at komme i nærheden af AMD’s og Nvidia midrang-tilbud.
Når opløsningen skrues op, haler Intel A770 dog lidt ind og vinder duellen med RX 6600 XT.
Intel rejser sig dog fra det nederlag i Gear Tactis, hvor både A750 og A770 sætter konkurrenterne eftertrykkeligt til vægs.
Her leveres resultater, der er 20 til 40 procent over de respektive tilbud fra AMD og Nvidia.
I ressource-krævende spil som Metro Exodus får Intel også sikret sig en vigtig sejr, ved at A750 og A770 leverer brugbare resultater som henholdsvis 51 og 55 fps, mens RTX 3060 og RX 6600 XT blot leverer 37 og 35 fps.
Når opløsningen hæves, udbygges forspringet yderligere, men ingen af kortene leverer dog flydende framerates, selv med ray tracing, DLSS og Hairworks slået fra.
Igen i front
I Borderlands 3 er Intel igen i front hvor både A750 og A770 formår at overhale AMD’s og Nvidias prisvenlige kollektioner.
Her er det forspring, som A-serien opnår ved at skrue op for opløsningen, dog ikke så markant som i de øvrige spil-discpliner.
I DX11-spillet Total War:Troy bliver Intels nye kort igen sat på plads ved de lavere opløsninger, mens det dog trækker fra, når opløsningen skrues op.
Intel døjer også i DX12 spillet F1 2020, hvor det overhales med omtrent 25 procent af Nvidia og AMD.
Selv ved de højere opløsninger opnås kun 93 fps i A770, mens RTX 3060 og RX 6600 XT leverer 15 procent højere ydelse.
Intel er med – på nær et afgørende punkt
Det overordnede indtryk af det, som Intel leverer, viser sig altså i høj grad at afhænge af, hvilke spil, der måles på.
Samtidig viser Intels arbejde med at optimere driverne til det, som spil-markedet har at byde på, sig enkelte steder – særligt de ældre af slagsen. Det er mest udtalt i DX11 titler, hvor Intel døjer med at følge med selv AMD’s RX 6600 XT.
Når det er sagt er der nogle lovende takter at se. Særligt, når der skrues op for opløsningen eller detaljegraden, når raytracing slås til.
Det ses tydeligst i 1440p-resultaterne, hvor selv det mere beskedne Intel A750 formår at vinde over de dyrere kort fra AMD og Nvidia.
Slår man raytracing-funktionerne til, døjer Intel ligesom Nvidia med at levere rimelige frame-rates (disse er forbeholdt dyrere og kraftigere kort), men bunden går i det mindste ikke ud, som det gør i AMD’s RX 6000-serie.
Faktisk formår Intel overordnet set at matche eller overhale Nvidia, hvilket resulterer i ganske brugbare spiloplevelser i spil som Shadow of the Tomb Raider eller Watch Dogs Legion.
Der trænger til at blive arbejdet yderlige hos Intel på strømforbruget.
Vore testsystem med et A770 ombord forbruger omkring 60 watt mere end et RTX 3060 og hele 135 watt mere end et RX 6600 XT kort.
Hvad værre er: Kortene trækker hele 50 watt mere end konkurrenterne, når der ikke spilles. Det er givetvis en vågeblustilstand, som skal fejlrettes, men det er immervæk en heftig forskel.
Med de strømpriser, som vi døjer med i dag, kan det, som du sparer ved at købe et Intel-grafikkort, hurtigt blive overført til elregningen.
Det betyder samtidig også, at kortene opererer seks-syv grader højere end konkurrenterne.
Blæser til varm priskrig
Intel er tilstrækkeligt med. Man kan nu få sig et Intel-grafikkort og spille alle de nye spil, uden at skrue alt for meget ned for opløsningen eller opdateringsfrekvensen.
Løsningen er ikke lige elegant.
Den forbruger meget strøm, nogle spil halter den lidt i, og driverne synes ikke at være helt færdigbagte.
Noget af det kan dog fikses over tid, og indtil da har Intel valgt at prissætte sine kort ganske aggressivt, så man sparer nogle hundrede kroner i forhold til alternativerne fra AMD og Nvidia.
Det ligner derfor et godt køb, særligt til dem, som spiller de spil, hvor Intel excellerer og ikke er de mest inkarnerede gamere.
Til slut skal Intel-kortene forbrug adresseres.
Alene vågeblus-forbruget betyder, at en kontormaskine med Arc-kort ombord vil koste en 40-50 kroner om måneden i strøm med de høje elpriser, som vi har for tiden.
Inkarnerede gamere, der spiller flere timer dagligt, kan også regne med nogle kWh ekstra-forbrug om ugen.
Der skal derfor ikke gå mange måneder, før det, der spares med et Intel-grafikkort, omsættes til en ekstra faktura fra elselskabet.
Intel Arc-serien kan derfor ikke anbefales til hverken kontormaskiner eller entusiast-maskiner. Men det er nu heller ikke der, hvor A700-seriens konkurrenter er.