En række nye funktioner kan nu testes af Windows Insidere på Microsofts Release Preview kanal.
Denne kanal er den tredje og sidste i rækken, når det kommer til Microsoft-udgivelser, og derfor er disse funktioner tæt på at blive en realitet for den almene borger. De to andre kanaler er udvikler-kanalen og beta-kanalen.
"Som Panos (Panay, EVP og Chief Product Officer for Windows hos Microsoft, red.) annoncerede for et par uger siden, har vi et ekstra sæt oplevelser, der kommer i oktober for kunder på Windows 11, version 22H2, som en del af at levere kontinuerlig Windows-innovation og værdi," skriver Microsofts insider-team i et blogindlæg.
Faner i stifinder: Stifinder får faner og en ny favoritsektion i startvisningen samt en forbedret integration med OneDrive.
Foreslåede handlinger: Microsoft kommer med et begrænset sæt af foreslåede handlinger til Windows 11. Når du indtaster en fremtidig dato, et fremtidigt klokkeslæt eller et telefonnummer vil systemet komme med forslag for eksempel med kalender-begivenheder.
Ny-designet proceslinje: Proceslinjen får en ny særlig menu med tre små prikker, som man kan klikke på og som vil indeholde de ting, der ikke er plads til i proceslinjen.
Deling af forbedringer: Forbedret deling med enheder og forbedret mulighed for at opdage enheder. ”Du kan nu dele med flere enheder. Du kan opdage og dele til flere enheder, herunder desktops, ved hjælp af en deling i nærheden,” som Microsoft selv beskriver det.