Artikel top billede

Sådan undgår du etiske udfordringer i din kunstige intelligens

Podcast: Kunstig intelligens får rigtigt meget opmærksomhed. Men området er ikke uden udfordringer for både private og offentlige organisationer. Få forskerens og projektlederens bud på hvordan du undgår at havne i etiske problemer.

Kunstig intelligens har fået rigtigt meget opmærksomhed de seneste år. Og i januar 2022 lancerede Kommunernes Landsforening 5 signaturprojekter.

Men allerede tilbage i oktober advarede Institut for Menneskerettigheder i en rapport mod brugen af kunstig intelligens i det offentlige. Argumentet er, at det øger risikoen for diskrimination og mindsker transparensen i beslutningerne.

Så hvad er op og ned i den sag – og i det hele taget når det kommer til offentlige it og kunstig intelligens. Det hjælper to eksperter Computerworlds chefredaktør med at forstå.

Eksperterne er:

- Anne Dorte Bach er projektleder og DPO hos Magenta. Magenta er en open source softwarevirksomhed, som blandt andet leverer it-løsninger til kommuner og regioner.

- Ayo Næsborg-Andersen. Ayo er underviser og forsker i persondataret og menneskerettigheder for Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Vært på podcasten er Computerworlds chefredaktør Lars Jacobsen.

Husk du kan abonnere på Cyberjunglen på iTunes (link), Spotify (link) eller RSS (link)

Virksomheder, privatlivet og selve demokratiet er under angreb online. I podcasten Cyberjunglen går Computerworld og Rådet for Digital Sikkerhed sammen med en række eksperter bag om truslerne, lovgivningen og teknologier for at forstå og forklare de aktuelle trusler, dilemmaer og debatter inden for informationssikkerhed.

I de kommende episoder kan du blandt andet høre om krigen i Ukraine, udfordringerne med cloud og compliance, den omfattende logning af danske borgere og om kunstig intelligens og de etiske overvejelser, der følger med.

Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback.