Om få timer kårer vi Danmarks bedste it-sikkerhedschef: Årets CISO 2022 bliver fundet i aften
I aften løftes sløret for, hvem der er Danmarks bedste CISO 2022. Årets CISO bliver uddelt til en af de tre nominerede cybersikkerhedschefer, der på få år har skabt både overblik og øget bemanding i sikkerhedsafdelingerne. Læs om de tre nominerede og aftenens begivenhed her.
- Lars Jacobsen, Chefredaktør på Computerworld - Jesper B. Hansen, Bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed - Janus Sandsgaard, Head of Digital Policy for it og digitalisering i Dansk Erhverv - Lene Tolstrup Sørensen, Lektor på Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet - Katrine Winding, Direktør hos Erhvervsstyrelsen - Morten Dichmann Hansen, CISO ved Københavns Lufthavne og Årets CISO 2021
Ken Bonefeld Nielsen fra tele- og energiselskabet Norlys, Sune Aggergaard Mortensen fra transportselskabet DSB og Thomas Zuliani fra smykkegiganten Pandora er alle nominerede til prisen som Årets CISO 2022.
Og om få timer ved vi hvem, der er den bedste CISO i landet. I Børsens historiske lokaler kåres i aften Årets CISO.
Med over 100 deltager er der lagt op til en ekstraordinær aften med indsigt i en af de mest aktuelle brancher i vores levetid. Og udsigt med talere som forsvarsminister Morten Bødskov.
Prisen uddeles i et samarbejde mellem Dansk Erhverv, Rådet for Digital Sikkerhed og Computerworld og uddeles for den ekstraordinære præstation ud i sikringen af en sammenhængende cybersikkerhed i organisationen.
Du kan følge kåringen direkte fra Computerworld, når vi i aften løfter sløret for, hvem der er Årets CISO 2022.
Og inden den store afsløring, kan du læse alt om de tre nominerede: