Artikel top billede

Bog: Vi går villigt i takt og slet ikke så selvstændige, som vi tror

”Når flokdyret fejler: Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger” forklarer, hvordan autoritetstro og ønsket om at være som alle andre får os til at se stort på moral, omtanke og selvstændig tankegang.

I Monty Python’s Life of Brian slår hovedpersonen vinduet op efter en fornøjelig nat og kigger til sin forbløffelse ud på en menneskemængde, der tror at han er selveste Messias.

Brian forsøger at forklare dem, at de er selvstændige mennesker, der virkelig burde finde på noget bedre at lave end at rende i hælene på ham.

”You’re all individuals! You’re all different!” råber han lettere desperat og folkemængden svarer bekræftende i kor – på nær en enkelt, der lidt paradoksalt bemærker: ”I’m not!”

Det er i en nøddeskal konklusionen på psykolog Henrik Tingleffs bog Når flokdyret fejler – Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger.

Bogen handler om, hvordan vi måske nok mener, at vi træffer selvstændige, velbegrundede og rationelle valg. Men det er langtfra hele sandheden.

For mennesker er også på godt og ondt flokdyr, som bevidst eller ubevidst bruger en masse kræfter på at tilpasse os og følge med alle de andre. Hvilket lidt for ofte medfører, at vi kaster moral, omtanke og selvstændig tankegang på møddingen.

Det gælder lige fra passiv accept af krænkelser på arbejdspladsen til indkøb af vulgært kostbare croissanter fra det helt rigtige hipsterbageri. Eller som da det for nogle år siden – af uransagelige årsager – blev populært blandt mellemledere at holde med Liverpool.

Tingleff trækker på en lang række adfærdsstudier, herunder en del af ældre årgang som af etiske årsager næppe ville kunne gennemføres i dag.

Ud over at kortlægge vore bestræbelser for at følge med flokken konstaterer han også, at vi er svært selvforherligende, hvilket kan forklare de mange anstrengelser for at tage sig godt ud på sociale medier.

Dertil kommer iboende fjendtlighed overfor dem, der ikke ligner eller opfører sig som os selv, samt en udpræget tiltro til autoriteter.

Henrik Tingleff viser gennem talrige eksempler, hvordan flokmentaliteten giver sig udslag i pudsige og undertiden overraskende adfærd, men også hvordan den lidt for ofte har skræmmende og skadelige konsekvenser i stort og småt. Hvilket man som både samfundsborger, leder og medarbejder givetvis kan nikke genkendende til fra tid til anden.

Titel: Når flokdyret fejler – Hvorfor vi kloge mennesker træffer så mange ukloge beslutninger / Forfatter: Henrik Tingleff




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere