Hvor godt kender du din maskine? Kan du eksempelvis kende forskel på de næsten identiske USB 2.0 og USB 3.1 porte?
Kan du ikke, kan det betyde, at det vil tage dig op til ti gange længere at få overført filerne fra dit kamera eller din eksterne harddisk.
Herunder får du et overblik over de mange tilslutningsmuligheder, som bærbare og kontor-pc'er byder på nu eller har budt på i nyere tid.
Gennemgangen er udarbejdet i samarbejde med Computerworlds søstermedie PCWorld og vil tage dig igennem de mest gængse udvidelsesmuligheder og samtidig give dig nogle staldtips til, hvordan du klarer opgaverne hurtigere med din pc.
Lyd-porten
Den ældste og mest udbredte port på bærbare pc’er er nok lyd-porten, eller 3,5 mm stikket.
Den står for både ind- og out-put når det gælder lyd, når du slutter eksempelvis højttalere, headsets eller hovedtelefoner til.
På ældre maskiner er henholdsvis mikrofon-indgangen og lydudgangen delt op i to porte, men det ses sjældent nu.
DisplayPort
Displayport (og dens mindre pendant mini-DisplayPort), åbner ballet for de dedikerede grafikporte ene og alene møntede på at slutte skærme eller projektorer til maskinen.
Her kan den seneste Displayport 2.0 standard fra 2019 levere båndbredde på svimlende 77,4 Gbps. Nok til at føde 16K-skærme (eller flere 8K-skærme) med HDR-farver og kontrast med op til 60 Hz.
Displayport 1.4 nøjes med at toppe ved 8K-opløsningen ved 60 Hz med HDR, mens de ældre 1.3 og 1.2 standarder topper ved 4K ved henholdsvis 120 og 60 Hz.
Displayport kan understøtte flere skærme, men det forudsætter, at ens enhed er født med såkaldt ’MST, eller Multi Stream Transport support.
DVI
Forgængerne til Displayport, DVI er af de første rent digitale interface, der i 90’erne afløste VGA-stikket. Her kan regnes med Full HD og 1.920*1.200 pixels opløsning i op til 60 Hz med den ældre Single DVI opkobling eller Quad HD opløsning ved 60 Hz med den nyere Dual-link DVI-opkobling fra nullerne.
Selvom DVI er på vej ud, er det stadig en relativ udbredt opkobling blandt de billigste skærme på markedet. Der findes dog enkle og relativt billige adaptere eller kabler fra HDMI til DVI eller DisplayPort til DVi.
Ethernet
Selvom trådløse netværk er allevegne og mobilopkoblinger vinder frem i bærbare computere, er kablet internet stadigvæk ofte at foretrække, hvis man vil have en klippestabil opkobling til internettet.
Det sikrer den klassiske Ethernet-port, som godt nok er ved at blive udfaset i stadigt flere typer af laptops. Maskiner med virksomhedskunder i øjemed findes dog stadig med den pålidelige port. En USB-dongle til Ethernet er dog også et muligt alternativ.
Den forbindelse, der tilbydes, er typisk 1 Gbps eller endda højere, forudsat at ens kabler, routere og modem ellers understøtter de høje hastigheder.
HDMI
HDMI-porten er nok den mest udbredte port til at tilslutte en maskine til ens skærm, fjernsyn eller anden form for skærm.
Ud over computerskærmen finder du også HDMI-indgange i fjernsyn, projektorer og andet A/V udstyr.
HDMI har igennem årene udviklet sig fra blot at understøtte HD-opløsninger til at understøtte op til 8K ved 60 Hz med HDR med version 2.1 af standarden.
Modsat Displayport og USB-C er HDMI ikke i stand til at understøtte flere skærme fra et enkelt stik.
Enkelte maskiner på markedet er af pladshensyn begyndt at anvende den mindre mini-HDMI udgang, hvilket vil kræve endnu en adapter eller et særligt kabel til samlingen.
Kensington
Du har måske undret dig over, hvorfor din laptop synes agt have et hul i siden, som tilsyneladende ikke har en funktion.
Her er er der tale om forberedelse til den såkaldte Kensington-lås, en forstærket port som et hærdet kabel og en låsemekanisme kan anvende til at fæstne bærbaren til skrivebordet, disken eller hvor den nu skal tyverisikres.
K-hullet finder du typisk bag på eller på siden af din laptop.
Kortlæseren
Dengang digitale kameraer var hvermandseje, var maskinens indbyggede kortlæser en yndet måde at få overført film og fotos til ens maskine.
I takt med at maskiner er blevet tyndere og lettere, har den indbyggede kortlæser været udryddelsestruet, om end det forsat er at finde ombord på større og mere performance-orienterede maskiner – det har endda gjort comeback i Apples Pro-maskiner.
I tynde og lette maskiner er det af og til udskiftet med den mindre, men også mindre udbredte, micro-SD standard.
Alle kortlæsere er heller ikke født lige. Ældre og billige implementeringer er begrænsede af UHS-1 eller USB 2.0 standarderne, som begrænser læse- og skrive-hastighederne til under henholdsvis 15 og 40 megabyte er sekund. Her er UHS-II og III klart at foretrække med hastigheder på op til 600 megabyte per sekund.
USB Type A
USB har siden sin debut i 1996 været tænkt som en universel port, der skulle give alskens muligheder for at slutte tilbehør til en maskine.
Den har dog udviklet sig i flere retninger, siden den oprindelige form-faktor, kaldet USB-A, som efterhånden er ved at blive udfaset af den mindre og vendbare USB-C.
Selvom portene tilsyneladende kan se ens ud, kan der være markante forskelle også inden for de enkelte porte.
USB-A kommer således typisk i versioner fra 2.0 og op til version 3.1. Den nyere 3.0 eller 3.1 forbindelse kendes typisk på blåt eller lilla plastik inde i stikket, hvilket indikerer, at data kan overføres med op 5 Gbps – omtrent 10 gange hurtigere end med USB 2.0.
Enkelte USB 3.1 porte er af 2. generations typen, hvilket giver op til 10 gbps båndbredde.
USB Type C
Den nyeste USB-standard er skabt til mere end blot at slutte tilbehør til ens maskine – den kan blandt andet levere op til 100 watts strøm, hvorfor den vinder stadig mere indpas i strøm-adaptere.
Dertil kan den understøtte både USB 3.1, USB 4 og Thunderbolt-forbindelse, hvilket baner vejen for de helt vilde hastigheder op til 40 gbps. Sidstnævnte kræver dog et lille ’lyn’-ikon ved siden af stikket, der indikerer, at Thunderbolt-hastighederne kan opnås.
Thunderbolt-forbindelse har samtidig den fordel, at der kan sluttes flere skærme i stribe. En Thunderbolt 3 eller 4 forbindelse kan således drive to 4K skærme på samme tid.
VGA
Her er den ældste port du kan risikere at støde på i relativ ny maskine.
Standarden går helt tilbage til 1987, men er stadig ikke helt uddød, og kan være at finde i ældre skærme eller projektører.
Opløsningen er dog yderst begrænset, da der maksimalt kan trækkes 640 x 480 pixels ved 60 Hz.