Der udkommer som bekendt usandsynligt mange bøger om lederskab og organisationsudvikling, og en hel del af dem – men naturligvis langt fra alle – omtaler eller anmelder vi også her i Computerworld.
Men undertiden løber man ind i andres overvejelser, det giver rigtig god mening at kaste et nærmere blik på.
Den danske konsulent Martin Ellemann Olesen har specialiseret sig i anvendelsen af agile ledelses- og samarbejdsprincipper, og på sin blog har han senest udformet en liste over de 21 bøger om lederskab, han selv er mest inspireret af.
Bøgerne på listen er udvalgt efter følgende kriterier:
- Her optræder kun bøger, hvor han selv ville købe en ny kopi, hvis den oprindelige blev væk.
- Hver bog har mindst 100 anmeldelser på Goodreads og en samlet karakter på over 3,98 efter princippet om, at the wisdom of the crowd sjældent tager fuldkommen fejl.
- En forfatter optræder kun én gang på listen.
Men tag selv et kig på listen, der rummer særdeles mange interessante betragtninger og titler, som undertegnede også vil kigge nærmere på.