Artikel top billede

(Foto: morten fauerby)

Ny aftale sikrer regionerne 50 millioner til cybersikkerhed

De danske regioner får 50 millioner kroner til styrkelse af cybersikkerheden. Det står klart efter, at Danske Regioner og Regeringen har indgået en ny økonomiaftale.

Der er 50 millioner kroner på vej til at styrke cybersikkerheden i landets regioner.

Denne vitaminindsprøjtning er et resultat af den nye økonomiaftale, som Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om torsdag aften, og som blev præsenteret fredag morgen af finansminister Nicolai Wammen (S).

Alt i alt afsættes over 200 millioner kroner til styrkelsen af it og digitaliseringen i landets fem kommuner.

Derudover blev ”Strategi for digital sundhed 2018 til 2022” forlænget frem til 2024. I den forbindelse er der afsat 105 millioner i aftalen til infrastruktur frem mod 2023.

Hertil kommer 115 millioner kroner til sundhed.dk, der er platformen, hvor danskerne tilgår deres sundhedsoplysninger.

Fra Rikke Zeberg, branchedirektør hos Di Digital, lyder en positiv modtagelse af styrkelse af cybersikkerheden hos regionerne.

"Sundhedssektoren er samfundskritisk, derfor er det positivt, at der nu gives penge til at styrke cybersikkerheden på det område. Der er allerede etableret en sundheds-cert, der arbejder med cybersikkerhed i sundhedsvæsenet. Jeg forventer derfor, at de her penge skal gå til at styrke de systemer, der er på de enkelte sygehuse og ude i regionerne, hvilket vil være rigtig fornuftigt," siger Rikke Zeberg ifølge ITWatch.

Hos ingeniørforeningen IDA mener man, at der er tale om en stram økonomiaftale, men det initiativ med øget cybersikkerhed modtages positivt.

"Vi skal generelt have langt større fokus på cybersikkerhed og beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur i sundhedsvæsnet. Et cyberangreb mod eksempelvis hospitaler kan få fatale konsekvenser, som det skete sidste år i Irland. Cybertruslen er høj, og derfor havde vi gerne set en endnu mere markant oprustning på cybersikkerhed i den nye aftale," siger Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Ny teknologifund

Den nyslåede økonomiaftale lægger desuden op til, at Danske Regioner og Dansk Industri skal undersøge mulighederne for etableringen af en ny teknologifond, der skal se på mulighederne for at indføre ny teknologi, der kan frigøre tid og arbejdskraft i sundhedsvæsenet frem mod 2030.

Fra IDA lyder det, at der i forvejen er søsat mange initiativer på sundhedsområdet, og at al ny teknologi bør inddrage medarbejdere og brugere.

”Det er vigtigt, at indførelsen af ny teknologi sker i et tæt samarbejde mellem medarbejderne og it-udviklerne, så løsningerne skræddersys til den virkelighed, som de ansatte står i hver dag. Hvis vi gør det smart, kan der være store gevinster for både medarbejdere og patienter,” siger Laura Klitgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere