Artikel top billede

Auktion: Sjælden bog med Tycho Brahes instrumenter under hammeren

Med en smule held og lidt penge på lommen kan ultrasjælden udgave af den banebrydende danske astronoms bog Icones instrumentorum fra 1596 i denne uge blive din.

Tycho Brahe (1546-1601) betragtes som grundlægger af den moderne, observerende astronomi og var så vidt vides den første, der registrerede en supernova – selv om han nu oprindelig mente, at det var en ny, klar stjerne.

Han opfandt også en lang række instrumenter, der kunne hjælpe med at kortlægge himmellegemernes placering og bevægelser.

Nu kommer en ekstremt sjælden udgave af Tycho Brahes Icones instrumentorum på auktion hos Bruun Rasmussen til en vurdering på mellem 300.000-500.000 kr.

I bogen er 18 af Brahes instrumenter gengivet som helsides træsnit, og udgaven fra 1596 betragtes ellers som uopdrivelig. Blot tre andre eksemplarer foruden dette er kendt og befinder sig på henholdsvis Østrigs Nationalbibliotek, Wroclaw Universitetsbibliotek og Kungliga biblioteket i Stockholm.

Auktionen finder sted i auktionshusets lokaler Bredgade den 8. juni kl. 16. Læs mere på Bruun Rasmussens hjemmeside.

De astronomiske instrumenter blev skabt af Tycho Brahe og hans medarbejdere fra 1570'erne til hans død i 1601 – mange af dem i hans tid på øen Hven mellem 1576 og 1597. Efter hans død blev instrumenterne opbevaret i en kælder i Prag, hvor de desværre blev ødelagt under urolighederne i 1619.

Brahe var en banebrydende astronom og en af de første, der baserede sine studier på systematiske observationer. Men han ramte heller ikke altid helt inden for skiven. Tycho Brahe fastholdt eksempelvis, at solen bevægede sig om jorden, samt at astrologi var fuldgod videnskab.

Desuden var han en stridbar herre, der mistede halvdelen af sin næse i en duel – og som for øvrigt mente, at de besværlige bønder på Hven bare skulle klappe i og makke ret.

Under Frederik 2. blev Brahes levned og forskning gavmildt finansieret af staten. Men han faldt i unåde under Christian 4. og blev vist også træt af den konstante ballade på Hven, forlod Danmark og tilbragte sine sidste år i Prag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere