Så er det igen tid til en ny build fra Microsoft.
Denne gang er det Windows 11 Insider Preview Build 25131, som selskabet kan annoncere.
Der er i denne uge primært tale om rettelser af fejl, men samtidig er der også nyt i sigte for Microsoft Store.
”Denne build indeholder et godt sæt rettelser,” skriver Microsoft i annonceringen.
Og der er også en del rettelser, så hvis du er Insider, kan du se frem til færre fejl.
Der er blandt andet fikset et problem, hvor Windows Insideres pc’er vil foretage fejltjek og rulle tilbage, når brugeren forsøgte at hente den seneste opdatering. Der er også blevet fikset et andet problem, som fik nogle insidere med sekundære konti på deres pc til ikke at kunne opgradere til de seneste builds.
Der er også blevet løst problemer med Stifinder, så søgefunktionen nu bliver bedre. Ligesom fejl ved generel søgning på pc’en også vil blive rettet.
Så er der blevet rettet en fejl, hvor lydindstillingen "Lyt til denne enhed" stoppede med at fungere efter en genstart, indtil den blev fjernet og kontrolleret igen. Og dertil kommer en række småfejl.
Nyt fra Microsoft Store
”Vi begynder at udrulle en Microsoft Store-opdatering til Windows Insiders i Dev Channel,” skriver Microsoft.
De nye udrulning inkluderer Native Arm64-understøttelse og bedre ydeevne.
Microsoft forbedrer også app-opdateringen i Microsoft Store, når selskabet udruller automatiske opdateringer.
”Vi springer apps over, som er åbne, så du ikke mister noget vigtigt arbejde. Du kan manuelt opdatere apps senere,” skriver selskabet.
Dertil annoncerer selskabet bedre understøttelse af Android-apps til pop-up-butikkens oplevelse.
Det inkluderer, at når brugeren opdager en ny app, som er tilgængelig i Microsoft Store, vil butikken nu vise en såkaldt ’pop-up oplevelse’ for at hjælpe med installationen, og dette bliver nu tilgængeligt for gratis Android-apps.
Derudover vil Microsoft generelt forbedre browseroplevelsen med hurtigere navigation.
Microsoft introducerer også bedre mediekøbsmuligheder for film og tv-shows. Når brugeren vælger et tv-program eller en film i butikken, vil du nu se en enkelt liste, der viser alle de forskellige visningsmuligheder, der er tilgængelige for dig.
Nyt til udviklere
Derudover kan de nyeste Windows Insider SDK’er og NuGet-pakker (software development kit), som inkluderer:
- .NET TFM-pakker til brug i .NET apps som beskrevet på ms/windowsinsidersdk.
- C++-pakker til Win32-headere og libs per arkitektur.
- BuildTools-pakke, når brugere har brug for værktøjer som MakeAppx.exe, MakePri.exe og SignTool.exe.