(Rettet: Tallet 177,5 millioner dollar fremgik tidligere som milliarder.)
For årets første kvartal omsætter danskstiftet Unity for 320 millioner dollar – svarende til cirka 2,3 milliarder danske kroner.
Det er 36 procent højere end ved første kvartal 2021, og ifølge direktøren er der tale om et rekordkvartal.
"Vi er fortsat fokuserede på den enorme mulighed, vi ser foran os på lang sigt. På kort sigt er vi laserfokuserede på at accelerere væksten i Operate," udtaler CEO i Unity, John Riccitiello, i en meddelelse, der er sendt ud i forbindelse med regnskabet.
Selskabet leverer dog også røde tal på drifften. Unitys driftstab for kvartalet landet på 171 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 1,2 milliarder kroner.
Og på bundlinjen ender det med et tab på 177,5 millioner dollar – svarende til 1,25 milliarder kroner.
Ifølge selskabets CFO, Luis Visoso, har kvartalet i høj grad drejet sig om investeringer.
"I første kvartal fortsatte vi med at tilføje nye kunder på tværs af brancher og udvide vores forretning med eksisterende kunder, da vi foretog strategiske investeringer for at understøtte langsigtet værdiskabelse og samtidig forbedre marginerne," siger han og fortsætter:
"Vi mener, at vi er i de tidlige stadier af en af de største transformationer inden for teknologi: overgangen til 3D i realtid. Vi vil fortsætte med at investere for at gribe muligheden, mens vi hurtigt kører til bæredygtig og voksende lønsomhed."
Selskabets guidance for omsætningen for andet kvartal lyder på mellem 290 og 295 millioner dollar.
I skrivende stund falder aktien med 30,75 procent og lander på 33,32 dollar.