Microsoft har fået en række nye funktioner rettet mod uddannelse og undervisning af elever.
Den første er Reading Coach, som Microsoft kalder ”den nyeste funktion til at deltage i vores portefølje af værktøjer, der understøtter læsefærdigheder.”
Reading Coach bliver tilgængelig til sommer og den nye funktion udvælger fem ord i en tekst eller læseopgave, som en elev har sværest ved. Ordene vil så blive præsenteret med værktøjer og øvelser, som kan hjælpe eleven.
”Den nye funktion tilbyder også vejledning om korrekt udtale og stavning, deler visuelle elementer for at hjælpe med at huske deres ordforråd og giver positiv forstærkning for at hjælpe med at opbygge en læsers selvtillid,” skriver Microsoft i meddelelsen.
Reading Coach kommer til at køre i samarbejde med funktionen Reading Progress med det formål, at lærere skal have flere værktøjer til læseundervisning.
Dialog mellem forældre og underviser
En anden nye funktion til uddannelsessektoren er Parent Connection, som hjælper pædagoger eller lærere med at komme i kontakt med forældre eller værger til deres elever.
”Ved at bruge Parent Connection kan undervisere nu se en liste over forældre og værger i deres klasse og starte en Teams-chat, telefonopkald eller e-mail med et enkelt klik. I stedet for forældremøder eller sporadiske e-mails kan undervisere nu levere mere iterative opdateringer for at hjælpe med at administrere og spore deres elevers fremskridt, mens de også holder deres personlige kontaktoplysninger private,” skriver Microsoft.
Du kan se, hvordan funktionen fungerer her.
Bedømmelse af opgaver
Det bliver nu muligt for undervisere at indlevere og uploade dokumenter i bedømmelsesværktøjet Assignments på vegne af deres elever.
Derudover får undervisere nu besked, hvis en elev afleverer en opgave for sent. Derudover er karaktergivningsfunktionen blevet opdateret, således at det er nemmere at skjule eller justere størrelsen på karaktervisningen.
Flere sessioner mellem fremmødte og hjemmesiddende
Derudover er der frontrow-funktionen, som Computerworld tidligere har beskrevet.
Der vil med funktionen frontrow blive sat stort fokus på at sætte mennesker frem på skærmen under møder, så deltagere i højere grad kan se vedkommendes kropssprog.
"Det er en feature, som gør, at vi sætter fokus på mennesket og bruger skærmene intuitivt, så dem, der er med i mødet, bliver fremhævet i så naturlig størrelse som muligt," har Tanya Helene Christensen, nordisk salgschef for Microsoft, tidligere sagt til Computerworld.
Karrierecoach
Microsoft opruster også til studerende på videregående uddannelser.
Det sker med funktionen karrierecoach, som er en Teams-app, der er drevet af Linkedin for at opbygge studerendes netværk.
Applikationen har tre primære funktioner:
- Beskedskabeloner, så studerende kan vælge en standardbesked, der udsendes sammen med Linkedin-invitationer til skolealumner.
- Karrierecoach indeholder EdX, en online kursusudbyder i læringsoplevelsen og arbejdsmarkedstendenser.
- Indehavere af fakultet- og personalelicenser vil nu kunne se jobmarkedstendenser i lokalområdet i karrierecoach. Denne oplevelse er drevet af Linkedins data.
Microsoft har også for nyligt annonceret en lang række funktioner til Windows 11 til det hybride arbejdsmarked.