Din sikkerhed på nettet begynder med nogle gode solide passwords, du som bruger kan huske – eller en password manager kan huske for dig – når du logger ind på eksempelvis en netbutik eller et forum.
Det har tech-giganterne for længst indset, hvorfor det er blevet til udbredte løsninger fra blandt andre Facebook, Apple, Microsoft og Google samtidig set muligheder i at følge eventuel færden på nettet.
En af de mest benyttede er Googles indbyggede løsning til Chrome-browseren, som igennem flere år har tilbudt at oprette og lagre sikre passwords til login-brug.
Løsningen har dog længe haft en ulempe – som bruger kunne du ikke selv tilføje nye passwords manuelt. Det ser ud til at, at Google inden længe vil rette op på netop den svaghed.
Hold øje med version 101
Det fremgår af Googles nyeste version af Chrome – en betaversion døbt Chrome Canary 101 får sig en anvendelig feature, hvor den indbyggede password manager kan bruges til manuelt at indtaste et password hørende til en hjemmeside.
Bruger du testversionen af browser kan du gå ind under chrome://settings/passwords og der knytte et password til en hjemmeside, skriver netmediet Android Police.
Hidtil skulle du enten ty til Googles automatisk genererede passwords eller manuelt åbne hver enkel side og der indtaste login-oplysningerne.
Ud over at tilbyde den nye mulighed, følger der også en mulighed for at knytte noter til de enkelte hjemmesiders password, hvor man med fordel ville kunne gemme oplysninger som dato for oprettelse af passwordet, tilknyttet mobilnummer til to-faktor sikkerhed eller svar på et eventuelt sikkerhedsspørgsmål.
For at aktivere notesfunktionen, skal der klikkes på ’Add password’-indstillingen hvor der nederst dukker et notesfelt op.
Nyeste bredt tilgængelige version af Chrome er version 98. Der skal derfor forventes tre punktopdateringer inden, at version 101 og dennes password-opdateringer, lander i din Chrome-browser.
Chrome-browseren opdateres typisk en gang om måneden, hvorfor version 101 kan forventes at udkomme en gang i maj.
Kampen om dit login
Googles nye tiltag er blot blandt mange, som de førende tech-giganter introducerer i kampen om at gøre din færden på nettet så sikker og enkel som mulig.
Med tiden har både Google, Apple, Facebook og Microsoft budt ind med løsninger, der genererer og lagrer sikre password for brugerne på tværs af enheder.
Mens Google nu øger funktionaliteten, har Apple sammensat sin løsning med hardware-baseret sikkerhed igennem selskabets iCloud Keychain.