Hvis du får en sms fra Statens Serum Institut, hvor du skal klikke på et bestemt link, så er du formentlig udsat for et phishing-angreb.
It-kriminelle kører nemlig en phising-kampagne i øjeblikket, hvor der sendes falske sms'er til danskere under dække af SSI, det oplyser instituttet på sin hjemmeside.
SSI understreger, at man fra instituttet eller andre offentligt myndigheder aldrig vil bede dig om at "oplyse din adgangskode, dit bruger-id eller nøgler, hverken mundtligt eller skriftligt"
De it-kriminelle forsøger sig med et såkaldt 'smishing'-forsøg, hvor brugere lokkes til at udlevere bruger-id og adgangskode til NemID eller franarre dig andre oplysninger via sms-beskeder.
Hvis man modtager en mistænkelig sms, så skal man undgå at klikke på linket og i stedet slette beskeden., lyder det fra SSI.