Hundredvis af ansatte hos it-giganten Google har underskrevet et manifest, der afviser selskabets krav om at alle medarbejdere skal være vaccineret.
Google har bedt sine mere end 150.000 ansatte om at uploade et bevis på deres vaccinationsstatus, for at bevise, at de er vaccineret mod Covid-19.
Det gælder uanset om medarbejderene er fysisk til stede eller arbejder hjemmefra.
Det skriver CNBC.
Kravet har tilsyneladende skabt protester blandt adskillige medarbejdere, der ikke ønsker at oplyse om de er vaccineret.
Google står dog ikke alene med kravet til sine medarbejdere. Den amerikanske præsident Joe Biden har krævet, at alle virksomheder med mere end 100 ansatte sikre, at deres medarbejdere er fuldt vaccineret.
“Vacciner er nøglen til at kunne vende sikkert tilbage til kontoret for alle og minimere spredningen af Covid-19 i samfundet," lyder det fra Chris Rackow, Vice President for sikkerhed hos Google i en mail til alle medarbejdere i oktober, skriver CNBC.
Manifestet er blevet underskrevet af minimum 600 ansatte hos Google. Her beder de ansatte om at ledelsen trækker vaccinekravet tilbage for medarbejderne.