Cloud-giganterne Microsoft, AWS, Google og Oracle er blevet bedt om at byde på en cloud-aftale til det amerikanske forsvarsministerium Pentagon.
Kontrakten har en værdi på 10 millarder dollar, som svarer til godt 65 milliarder danske kroner.
Aftalen har fået navnet Joint Warfighting Cloud Capability, JWCC, skriver det amerikanske erhvervsmediet CNBC.
Den kommer i kølvandet på den omdiskuterede JEDI-aftale, hvor Microsoft og AWS i månedsvis kæmpede om at levere en kæmpe milliardordrer til Pentagon. Microsoft løb oprindeligt med sejren, men det fik AWS' daværende direktør Andy Jassy til at klage over forløbet.
Kontrakten gik nemlig til Microsoft mens Donald Trump var præsident. Derfor mente AWS, at der var tale om politisk indblanding på grund af Amazon-stifteren Jeff Bezos meget udtalte kritik af den tidligere præsident.
Den nye kontrakt bliver anderledes, da Pentagon denne gang går efter et multi-cloud setup, hvor flere leverandører skal deles om den endelige aftale.
Derfor har Pentagon bedt både Microsoft, Google, Oracle og AWS om at komme med et bud. Myndighederne siger dog i en meddelelse, at man kun forventer AWS og Microsoft rent faktisk har kompetencerne til at leve op til de skrappe krav.