Velkommen til fredagens morgen-briefing, der dermed også markerer arbejdsugens snarlige afslutningen, inden weekenden står for døren.
Denne novembermorgen er der dog nok af hurtige it-nyheder, så lad os komme i gang med dem.
Mange danskere risikerer ekstraregning på billige netkøb
1. juli 2021 trådte der nye momsregler i kraft, der betyder, at der skal betales moms af alle varer - også de billigere - købt i netbutikker uden for EU.
Men en ny rundspørge fra Toldstyrelsen viser, at fire ud af ti danskere slet ikke kender til de nye momsregler.
Det betyder, at næsten halvdelen af danske netshoppere risikerer en uventet ekstraregning - især med omtanke på, at vi står over for et hæsblæsende webshop-periode.
Derfor har Toldstyrelsen sat gang i en kampagne, der skal minde danskerne om de nye regler.
"Vi ved, at der i årets sidste måneder er fuld gang i nethandlen med først Single’s Day, Black Friday, Cyber Monday og julesalget. Derfor starter vi kampagnen for at opfordre danskerne til at tjekke de nye regler på undgåprischok.dk. Her gennemgår vi ændringerne og svarer på de spørgsmål, som vi oftest får," lyder det fra funktionsleder i Toldstyrelsen Annette Høve Nielsen.
Tidligere har varer under 80 kroner været fritaget for moms. Det betyder, at der kommer ekstra udgifter oven i prisen, når du køber billige varer på nettet i lande uden for EU, lyder det.
Humac-direktør er træt af danskernes dovenskab
En ny undersøgelse viser, at cirka halvdelen af danskerne enten sælger eller giver gammelt elektronik videre.
Men det er langt fra nok, mener Humacs direktør Michael Bech, der vil have danskerne op af stolen
"Der er så stort et potentiale for genanvendelse, at det gør helt ondt at tænke på," lyder det fra Humac-direktøren i en meddelelse, der fortsætter:
"Vi trasker troligt ned til flaskeautomaten for at udskrive en pant-bon på 20-50 kroner for at gå hjem igen med sodavands-klistrede fingre og en pakke tyggegummi. Det er fint, og det skal vi blive ved med, men guldet ligger faktisk derhjemme i skuffen og gør intet godt for nogen."
Siden 2019 har Humac modtaget 22.386 enheder, og ud af alle modtagne smartphones er 81 procent renset og solgt videre, mens de resterende 19 procent er blevet genbrugt – enten som reparationsdele eller råmaterialer, lyder det.
Men Humac til gerne have endnu mere gammel elektronik. Humac har derfor indført et BuyBack-koncept, hvor kunder kan indlevere gammel elektronik, når de skifter til nyt.
Dansk rigmand investerer i virtual reality-fitness
Serieinvestor og mangemillionær Magnus Kjøller har investeret i virksomheden Holodia, der står bag en virtuelle fitnessplatform med navnet Holofit.
Det skriver Finans.
"Pandemien kombineret med en stigende popularitet for hjemmetræning gør, at vi tror, Holodia har fat i noget helt rigtigt: På med VR-brillerne og straks er du i en ny verden, hvor du cykler om kap i ørkenen eller står på ski i alperne – med mennesker fra hele verden," lyder det fra Magnus Kjøller til Finans.
Platformen Holofit blev skabt af danske Shahin Lauritzen.
Magnus Kjøller ønsker ikke at fortælle, hvor meget han har investeret i Holodia.
Datatilsynet til første fysiske møde i EDPB siden corona
Datatilsynet har for første gang siden corona-udbruddet deltaget i et fysisk møde med det fælleseuropæiske GDPR-råd.
Mødet i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, EDPB, foregik i Bruxelles i går torsdag, og var et længere af slagsen, lyder det fra Datatilsynet via Linkedin.
EDPB er et uafhængigt europæisk organ, hvis formål er at sikre en konsekvent anvendelse af databeskyttelsesforordning og at fremme samarbejde mellem EU's databeskyttelsesmyndigheder.
Selv pointerer det danske Datatilsyn, at målet for internationalt arbejde er at være en aktiv og respekteret medspiller, der søger dansk indflydelse på de beslutninger, der træffes.
Om det lykkedes ved til fysiske møde, står ikke klart, men du kan læse mere om agendaen for mødet via European Data Protection Board.
Transkønnede og non-binære ansatte hos Salesforce får bedre vilkår
Den amerikanske tech-gigant Salesforce søsætter nu pakke af personalegoder, der skal hjælpe virksomhedens transkønnede og non-binære ansatte.
Den nye pakke af personalegoder består af en række "økonomiske og emotionelle goder, der skal sikre de ansatte den fornødne pleje og behandling til at kunne leve livet som deres sande, autentiske ’jeg’," skriver Salesforce i en meddelelse til Computeworld.
Salesforce tilbyder allerede sine ansatte i USA en række af fordelene, men nu udvides og udbredes de til alle virksomhedens ansatte globalt.
I pakken inkluderer Salesforce blandt andet økonomisk støtte til medicinske procedure og behandlinger i forbindelse med bekræftelsen af køn, fire ugers betalt orlov i forbindelse med bekræftelsen af køn og et garderobetilskud på op til 500 dollar.
AI favoriserer hvide mænd
Hvide mænd bliver favoriseret i kunstig intelligens og smarte sprogmodeller, der bliver brugt i alt fra Googles tjenester og Apples Siri til forsikringssager og juridisk sagsbehandling.
Det viser et studie fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, skriver universitet i en meddelelse til Computerworld.
Studiet har undersøgt om sprogmodeller favoriserer visse demografiske gruppers sprogbrug - det, man i fagsprog kalder sociolekter. Og svaret er altså ja, lyder det.
"Kigger man på tværs af sprogmodellerne, kan vi se en systematisk skævhed. Hvor hvide mænd under 40 år med kort uddannelse er den gruppe, som sprogmodellerne flugter bedst med, flugter de dårligst med det sprog som unge, ikke-hvide mænd taler," lyder det fra Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og seniorforfatter til studiet.
Det er derfor vigtigt, at man begynder at træne sprogmodellerne bedre - ellers vokser problemet, pointerer professoren, der mener, at selv en lille skævhed kan få alvorlige konsekvenser.
"Det kan være i forsikringsbranchen, hvor man bruger sprogmodeller til at gruppere sager og lave risikovurderinger af kunder. Det kan også være i juridiske sammenhænge - fx i offentlig sagsbehandling, hvor man nogle steder bruger modeller til at søge lignende sager frem for at finde præcedens. I de tilfælde kan den lille forskel være udslagsgivende."
Det første kommercielle SIM-kort fylder 30 år
For 30 år siden leverede Giesecke+Devrient (G+D) verdens første kommercielle SIM-kort til et teleselskab i Finland.
Subscriber identification module, som den kendte trebogstavsforkortelse dækker over, er blevet forfinet i årenes løb, men består stadig af en mikroprocessorchip og et operativsystem, som giver adgang til mobilnetværket.
Idéen bag SIM-kortet stammer helt tilbage fra 60'erne, men blev altså først kommercialiseret i begyndelsen af 90'erne, hvor G+D leverede et SIM på størrelse med et kreditkort til teleselskabet Elisa (førhen Radiolinja).
SIM-kortudviklingen bød siden på endnu mindre kortstørrelser - fra mikro- til nano-SIM-kort og siden eSIM-kortet.
I dag er de blevet forfinet yderligere, og ifølge G+D kommer vi ikke uden om dem foreløbigt.
"Vi har altid troet på SIM-kortets høje potentiale, og udviklingen har givet os ret. Applikationer, der virkede utænkelige for blot få år siden – digitale bilnøgler eller forbundet kørsel – er nu en realitet. Og udviklingen stopper ikke. Især i IoT-sektoren vil SIM-teknologien fortsætte sin vej til succes ufortrødent og med teknologisk støtte fra G+D," lyder det fra Carsten Ahrens, CEO Mobile Security hos G+D, i en meddelelse.