Ofte bliver de ramte organisationer præsenteret for krav om, at løsesummen skal betales i bitcoin.
Og det er der mange, der nødtvunget accepterer.
I hvert fald viser en ny opgørelse fra det amerikanske finansministerium, at bitcoin-betalinger for sammenlagt 5,2 milliarder dollar - omkring 34 milliarder kroner - i dag kan forbindes direkte til betaling af løsesum til ransomware-hackere for de 10 mest anvendte ransomware-typer.
Rapporten nævner ikke hvilke typer, det drejer sig om.
I rapporten peger de amerikanske myndigheder på, at antallet af ransomware-relaterede indberetninger af de såkaldte SAR - ‘suspicious activity reports’ - for tiden stiger markant.
Alene i første halvår 2021 udgør værdien af de indberettede ransomware-forhold i USA 590 millioner dollar. Til sammenligning udgjorde beløbet 416 millioner dollar i hele 2020.
I rapporten har ministeriet identificeret i alt 68 anvendte ransomware-varianter, hvor de mest udbredte er REvil/Sodinokibi, Conti, DarkSide, Avaddon og Phobos.
Rapporten fastslår iøvrigt, at ransomware-bagmændene i dag fortsat primært kræver betaling i bitcoin, men at man også er begyndt at se opkrævninger i kryptovalutaerne emaratcoin og monero.
Det er blot et par uger siden, at Center for Cybersikkerhed meddelte, at ransomware-hackerne har skiftet strategi.
Du finder hele rapporten fra FinCen, Financiel Crimes Enforcement Network her.