Microsofts nye styresystem spiller noget værre sammen med AMD’s processorer end i forvejen frygtet.
Forrige uge lød det allerede, at AMD processorer kunne opleve performance-dyk på en håndfuld procenter i discipliner som spil.
I værste tilfælde blev der noteret op til 15 procent lavere ydelse i et enkelt spil.
Nye tal indikerer dog, at problemerne er mere omfattende end hidtil antaget, skriver Computerworlds søstermedie PCWorld.
En af hovedårsagerne bag performance-kvalerne ligger i den indbyggede hukommelse i Ryzen processorer, kaldet L3 Cache.
Windows 11 vidste sig tidligere at forårsage af L3-hukommelsen blev tre gange langsommere på Windows 11 maskiner.
Nye uafhængige tests viser dog, at den hukommelsestype, som er særlig vigtig til afvikling af spil, nu er op til seks sløvere i forhold til samme system med Windows 10 ombord.
Processorer med flere end otte regnekerner såsom high-end processorer i Ryzen 7, Ryzen 9 og Threadripper familierne noterede sig for de største fald i ydelse.
En processor som Ryzen 7 3800X med otte kerner blev målt til at være omkring seks gange sløvere til L3-operationer, når Windows 11 var installeret.
Fejlrettelse fejler
Både Microsoft og AMD har erkendt problemerne og arbejder på at finde en løsning.
Den første opdatering til Windows som udkom denne uge indeholdt dog ikke nogen fejlrettelser.
Ifølge netmediet TechPowerUp og Techspot skulle seneste overhaling gjort problemerne være.
Det giver grunde til, at AMD bør overveje at udskyde en eventuel opdatering til Windows 11.
Har du selv oplevet ydelse-problemer med AMD-CPU’er og Windows 11 opdateringen, har du givetvis nogle få dage eller timer til at rulle din installation tilbage til Windows 10.
I Intel-lejren synes der ikke at være nogen problemer med Windows 11 styresystemet at melde om, selvom der kan være indført en minimal forsinkelse, lyder det.