Google vil gerne have muligheden for udvide sit kæmpedata-center i Taulov lige uden for Fredericia.
Derfor køber selskabet nu en mark, der ligger lige op ad den nuværende datacenter-grund, der er på 730.000 kvadratmeter.
Det nye jordstykke, som Google nu overtager af Fredericia Kommune, er på 120.000 kvadratmeter.
Hertil kommer, at byrådet i Fredericia Kommune giver Google købsret til yderligere 375.000 kvadratmeter grund i forbindelse med det nuværende datacenter.
Det betyder altså, at Google samlet set har sikret sig ret til mere end 1,2 millioner kvadratmeter datacenter-grund uden for Fredericia.
Det svarer til samme areal som 171 fodboldbaner lagt sammen.
Fredericia Kommune medddeler, at Google ikke har taget stilling til, hvordan og hvornår den nye grund skal udnyttes.
Googles nuværende datacenter i Fredericia blev åbnet i 2020 som selskabets femte datacenter i Europa.
Der arbejder omkring 150 personer i forbindelse med datacenteret.
Også Facebook har netop købt en ny datacenter-grund i Danmark.