Godmorgen og velkommen til ugens første morgen-briefing, der også bliver månedens næstsidste.
På knapperne er Ditte Vinterberg Weng, der er stået op før fuglene for at levere dagens dugfriske overblik.
Rigtigt god fornøjelse!
Vaklende rumraket må vende tilbage til jorden efter sidelæns flyvning
Der er gang i rumkapløbet for tiden. Senest lancerede affyringsselskabet Astra Space i lørdags en raket, som var planlagt til at skulle gå i kredsløb om jorden.
Men efter en vakkelvorn start, hvor raketten så ud til at bevæge sig mere sidelæns end opad, kunne rakketten ikke få nok kraft til at gå i kredsløb, og fartøjet måtte vende tilbage til jorden. Dette skete helt uden skader.
Ifølge administrerende direktør Chris Kemp var årsagen til den forfejlede opsendelse, at et motor kun omtrendt et sekundt inde i opsendelsen stoppede.
Trods den forfejlede opsendelse mener Astra grundlægger og Chief Technology Officer Adam London at flyvningen efetr omstændighedern gik relativt godt. Raketten havde tilstrækkelig kraft til meget langsomt at løfte puden - selv med én motor mindre. Og styresystemet bevarede kontrollen over raketten.
Omkring 2 minutter og 28 sekunder inde i flyvningen udsendte sikkerhedsbesætningen en kommando til lukning af alle motorer, som fik raketten til at gå i stå, oplyser Kemp.
"Det lykkedes naturligvis ikke at sætte noget i kredsløb, men det var en flyvning, hvor vi lærte enormt meget," sagde Kemp til CNBC. Selskabet undersøger lige nu fejlen, og planlægger en ny flyvning igen snart.
Dansk AI-værktøj falder for svensk GDPR-lovgivning
I den svenske kommune Norrtälje dropper nu et kunstige intelligens-værktøj udviklet af den danske virksomhed 2021.ai.
Ligesom her hjemme har de svenske kommuner grundet skærpede krav om indberetningspligt, oplevet en stor stigning i underretninger, dr lander på sagsbehandlernes borde.
Og da medarbejderne i kommunerne ganske enkelt ikke kunne følge med den store mængde sager mere, besluttede Norrtälje kommune at tage AI i brug, som et værktøj til at hjælpe medarbejderstaben.
Det værktøj, som 2021.ai leverede, skulle via algoritmer analysere tidligere sager, for at finde eksempler på lignende sager som lige netop dén som sagsbehandleren sidder med.
Men et tjek hos den svenske pendant til Kommunernes Landsforening, Sveriges Kommuner och Regioner, klarlagde at værktøjet ikke lever op til den svenske persondatalovgivning.
Værktøjet, der ifølge Version2 har kostet 800.000 danske kroner, bliver altså nu lagt på hylden. Det skriver den svenske interesseorganisation Algorithmwatch.
Selvkørende Tesla påkører parkeret politibil
I den amerkisnke by Orlando er en Tesla Model 3 kollideret med en parkeret politibil idet Teslaen, ifølge bilens fører, var sat på Autopilot.
Autopilot er Teslas digitale føreassistent, der gør det muligt for bilen at styre, accelerere og bremse automatisk inden for sin vognbane. Aktuelle autopilot-funktioner kræver dog aktivt førerovervågning og gør ikke køretøjet autonomt.
Der blev hverken meldt om personerskader eller dødsfald ved hændelsen, og en undersøgelse af, om det har været Teslas autopilot, de rhar været årsagen til hændelsen, er i gang.
Politibetjenten havde netop parkeret sin bil i siden af en mortovej og var steget ud for at hjælpe en chauffør i en Mercedes, da Teslaens forreste ende på højre side ramte politibilens venstre side. Derfra ramlede Teslaen også ind i den Mercedes, der også holdt stille.
Politiet har ifølge CNBC underrettet både Tesla selv og National Highway Traffic and Safety Administration.
Ulykken sker samtidig med, at en føderal undersøgelse af Teslas avancerede førerassistentsystemer er i gang. Det er på baggrund af flere andre ulykker, hvor autopilot har været slået til, at denne undersøgelse er sat i værk.
Penneo hæver forventningnerne til 2021-væksten
Efter en vækst på 61 procent i ARR (annual recurring revenue) - altså den årlige tilbagevendende omsætning - for første halvår af 2021 opjusterer Penneo, der beskæftiger sig med digital undervisning, sine forventninger til 2021-væksten.
I kroner og ører er virksomheden gået fra 29,5 millioner i første halvår 2020 til 47,6 millioner kroner i år. Dermed opjusteres forventningerne til ARR i 2021 til 56-60 millioner kroner.
Og ifølge den nu afgående direktør Nicolaj Højer Nielsen ser ledelsen "ingen tegn på, at væksten vil falde." Nicolaj Højer Nielsen, der stopper 1. september, erstattes af efterfølgeren Christian Stendevad, der tiltrådte virksomheden 18. august.
Penneos fremtidsplaner er at rykke placeringen på First North-minibørsen til hovedbørsen i begyndelsen af 2022.
"Det er derfor det helt rigtige tidspunkt at give stafetten videre til Christian Stendevad, der er en stor kapacitet både som menneske og leder. Samtidig har han den erfaring, som Penneo har brug for til ekspansion i Europa,” siger Nicolaj Højer Nielsen, der sammen med fire andre stiftede Penneo i 2013.
Opjusteringen forårsages hovedsagligt af nytilkomne kunder samt en øget indtjening fra eksisterende. Det skriver Penneo i en pressemeddelelse.