Støt kurs for århusiansk CMS-hus

Content managementhuset Dynamic Systems' seneste investeringer giver ikke umiddelbart bonus på bundlinjen. Men .NET-omlægning og lunser til samarbejdspartnere skal fremtidssikre den århusianske virksomhed, som melder om et resultat på linje med sidste års.

Det har ikke været noget større vækstår for den århusianske content management-virksomhed Dynamic Systems, men det er direktøren helt tilfreds med.

For med et stort og dyrt omlægningsprojekt for softwareløsningen Dynamic Web, som nu kommer på en Microsoft .NET-platform, er et resultat, som er på niveau med forrige års, faktisk ganske pænt, mener Christian Beer.

- Det koster jo mange ressourcer og kan ses på bundlinjen. Dertil kommer, at vi har oprustet både på salgssiden og med de udviklere, som skulle lave omlægningen. Men vi er i sidste testfase og kan snart begynde at rulle ud til kunderne, forklarer han.

Fremtidssikring

.NET-investeringen kan dog ikke nødvendigvis omsættes til flere nye kunder, men er nærmere en fremtidssikring af produktet, selv om Christian Beer forventer, at det vil blive et kundekrav i fremtiden.

Dynamic Systems har desuden for nylig slået et større slag for søgemaskineoptimering. Det er sket til trods for, at heller ikke dette umiddelbart smitter af på selskabets egen bundlinje, for det er ikke selskabets kerneforretning.

Dynamic Systems A/S Årsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Bruttoresultat11,610
Resultat af primær drift (EBIT)2,32,3
Resultat før skat 2,22,2
Resultat1,51,5
Egenkapital3,92,3
Antal ansatte2320
Men når kunderne har betalt for en god content management-løsning, skal det også helst give udslag i øget opmærksomhed på nettet, mener direktøren.

Derfor har man allieret sig med partneren Aizee Internet Marketing på området.

- Det betyder blandt andet, at vi kan tænke weboptimeringen helt ind i koden, når vi udvikler, forklarer Dynamic Systems tekniske direktør, Nicolai Pedersen.

Selskabet erklærer sig for indehaver af den mest udbredte content management (cms)-løsning på markedet med omkring 1.200 kunder, selv om direktøren erkender, at det kan være svært at sammenligne de meget forskelligartede cms-leverandører, hvoraf nogle har store konsulentforretninger og andre er rene softwarehuse.

- Men det tal når vi frem til, når vi sammenligner med de tal, som konkurrenterne selv oplyser, siger Christian Beer.

Hos den uafhængige CMS-konsulentvirksomhed Boye IT medgiver direktør Janus Boye, at Dynamic Web tilhører toppen af den danske cms-pyramide, hvor andre dominerende navne er Synkron, Sitecore, Web500 og Composite Netsystems.

- Men det er meget svært at checke, om de rent faktisk er størst, for selv om løsningen er solgt er den måske ikke i brug. Man må måle på produktomsætningen, mener han.

Christian Beer forklarer, at produktsalget udgør omkring 40 procent af omsætningen. Han kan dog ikke oplyse den præcise sum, men forklarer at den er noget højere end det bruttoresultat, som årsregnskabet figurerer med. Det blev i 2003-2004 på 11,6 millioner kroner.

Cirka 20 procent stammer fra konsulentydelser, som gives som underleverancer til partnernetværket, der er omdrejningspunktet i salgsarbejdet.




IT-JOB

PlanBørnefonden

Softwareudvikler

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder for Systemer i PET

Kinematic

Systemarkitekt

ORTEC Nordic A/S

Senior Account Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere