Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Det nordjyske BI-selskab Targit lander laveste overskud i tre år

Business Intelligence-virksomheden Targit kommer ud af 2020 med stagnerende bundlinje, men til gengæld stiger den tilbagevendende omsætning fra abonnementssalg med hele 76 procent. Få indblik i regnskabet her.

Business Intelligence-selskabet Targit er ude med nyt regnskab for 2020.

I data-industrien er man gået forholdsvist let henover corona forretningsmæssigt. Og flere BI-leverandører har oplevet hæftig fremgang grundet virksomhedernes tørsten efter data-knusere.

Men udviklingen ser ud til at være gået Targit en smule forbi.

Skønt virksomheden ikke beretter om særlige omstændigheder, der har påvirket årets resultater, så lander det seneste regnskab fra data-leverandøren på et overskud på 3,8 millioner kroner. Et tal der er faldet støt siden 2018, hvor overskuddet lød på 9,1 millioner kroner.

I regnskabet opgøres omsætningen ikke, men bruttofortjenesten lander på 59,5 millioner kroner. Det er omkring 4,5 millioner lavere end samme tal sidste år.

Selskabet oplyser dog i regnskabet, at den tilbagevendende omsætning fra SaaS-modellen steg med 73 procent i 2020. Samme tal steg med 63 procent i fjor.

Derved er Targit godt i gang med at transformere forretningen fra en licenbaseret model til en abonnementsbaseret model.

Driftsresultatet ligger i 2020 på 7,6 millioner kroner. Et tal, der er faldet og steget en del over de sidste fem år.

Targit melder, at årets resultat er som forventet, og at forventningerne til 2021 kommer til at lægge sig op ad resultatet for 2020.

Targit blev i 2019 kåret til den bedste BI-leverandør i Computerworld. I 2020 var virksomheden faldet til en niendeplads.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere