Alt for mange virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder rammes hvert år af cyberangreb eller uforudsete læk af sensitive data.
De økonomiske og imagemæssige konsekvenser for den enkelte organisation eller virksomhed kan være ødelæggende. Men hele samfundet lider tab, når kunder og borgere mister tilliden til de digitale løsningers sikkerhed.
Derfor er der brug for mere fokus på it-sikkerhedsområdet i både det offentlige, i erhvervslivet og rent politisk. Og der er behov for at fremhæve de gode eksempler.
Og derfor leder Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed nu efter Årets CISO - den ansvarlige for it-sikkerhed, som i særlig grad har udmærket har udmærket sig med sit konkrete arbejde for at øge informationssikkerheden på sin arbejdsplads.
2021 er første gang prisen uddeles, og den er ikke knyttet til en bestemt titel eller funktion og alle relevante interesserede opfordres derfor til at ansøge.
Du kan læse mere om Årets CISO-prisen samt hvordan du nominerer dig selv her
En bredt sammensat jury
Prisen uddeles ved et arrangement på Børsen i København tirsdag d. 5. oktober hvor der desuden bliver rig mulighed for at netværke og lære af kandidaterne til titlen.
For at sikre en bred faglighed til at vurdere de indkomne nomineringer er juryen sammensat bredt med fokus på både sikkerhed og ledelse.
Årets jury, som vil gennemgå kandidaterne, består derfor i 2021 af følgende personer:
- Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld
- Jesper B. Hansen, bestyrelsesmedlem hos Rådet for Digital Sikkerhed
- Anders Thomsen, markedsdirektør for Rådgivning og Videnservice hos Dansk Erhverv
- Jens Myrup Pedersen, landstræner for Cyberlandsholdetog og professor ved Aalborg Universitet
- Jørgen Bardenfleth, bestyrelsesformand Lyngsoe Systems, Impero, Dubex, Symbion m.fl.