Den nyeste konsolgeneration er ikke rigtig kommet i gear endnu. Sony og Microsoft er begge ramt af enorme produktions-forsinkelser, og selv skulle man have haft held nok til at anskaffe sig en af de to konsoller, har spiludbuddet i vid udstrækning hidtil bestået af forbedrede udgivelser fra den forrige konsolgeneration.
Uanset hvor meget mange af os sætter pris på langt mere støjsvage konsoller med hurtigere indlæsningstider, har det derfor været nemt at glemme at der er sket et massivt, teknisk generationsskifte. Skiftet er dog ikke længere til at overse og et pejlemærke for hvad vi fremover kan forvente os, er nu endegyldigt landet i form af det på alle kanter og leder imponerende Ratchet and Clank: Rift Apart.
Det er igen den amerikanske udvikler Insomniac Games der står som afsender for det hele. Efter et par lunkne udgivelser, genfandt udvikleren formen med det suveræne Marvel’s Spider-Man og den genfundne selvtillid kan ses i nærmest hvert et aspekt af det nye Ratchet-eventyr der kaster om sig med varierede baner, opgaver og seriens stærkeste persongalleri.
Kreativiteten der i sin tid var et af de aspekter der adskilte serien fra dens konkurrenter, er så tydeligt tilbage, at man nærmest skulle tro det var en ny udvikler der havde fået lov til at give det hele et skud. Rift Apart er milevidt fra seriens seneste, kreativt udsultede udgivelser hvilket ikke kun handler om en ny hardware-platform, men lige så tydeligt fortæller om en udvikler der som intern del af Sonys udvikler-garde, er blevet givet tiden til at kæle for alle detaljer af eventyret.
Fortællingen er delt op i to allerede fra starten. Som navnet antyder begynder såkaldte ”Rifts” eller portaler, at dukke op over det hele efter en opfindelse fra Clank bliver stjålet. Den evigt udspekulerede Dr. Nefarious ser det som sin chance for at flygte til en parallel-galakse hvor han for en gang skyld kan vinde over helte-duoen, hvilket samtidigt lader spillet introducere den nye heltinde Rivet.
Af evner er Rivet en tro kopi af Ratchet, men af personlighed introducerer hun en overraskende dybdefølt side til historien, der både fortæller om ensomhed og det at blive forladt. Rivet og Kit (sidestykket til Clank i paralleluniverset) er to af højdepunkterne i Rift Apart. De og resten af det bærende persongalleri, demonstrer tydeligt hvordan Insomniac ikke kun har investeret i flottere grafik, men har brugt lige så mange kræfter på at vække dem alle til live via fantastisk skuespil og et rørende manuskript.
På spilsiden er der stadig tale om et actioneventyr, der foruden et bredt udbud af kreative skydevåben og masser af fjender at bruge dem på, tager sig lidt mere tid end hvad der er normalt for serien, til at binde den hele sammen med små, fængede historiesekvenser. Fans af serien vil få udvidet deres viden om både de mest centrale karakterer og verdenen omkring dem, mens de der ønsker mindre snak og mere action kan springe alle de pauser over.
Det originale våbenarsenal fungerer igen som et af højdepunkterne, og hvad enten det er fordi man forvandler sine modstandere til stillestående planter, ser en flok rumpirater flygte når man sender et bundt legesyge minirobotter efter dem eller omdanner dem alle til isterninger, er det er en fryd hver gang. Større bliver glæden kun ved at man kan opgradere alle de mange våben for på den måde at opnå nye muligheder.
Mest kreativ og varierende er dog de mange baner og måden udvikleren blander dem på. Insomniac har snedigt udnyttet den nye hardware således, at spillet uden videre skifter fra bane til bane på et splitsekund når hovedpersonerne træder igennem nogle af de mange portaler.
Andre spil har tidligere forsøgt sig med den samme effekt, men det er første gang hvor hele baner pludseligt befinder sig på den anden side af en portal, eller hvor en flugt eksempelvis sender Ratchet og Rivet gennem flere forskellige verdner med sekunders mellemrum. At det samtidigt gøres uden et hak i billedhastigheden gør det hele så imponerende, at de fleste andre spil pludselig teknisk føles gammeldags.
Der er mange flere rosende ord at sende i retning af Rift Apart, men måske er det mere sigende om spillets mange kvaliteter, at det eneste kritikpunkt undertegnede har kunnet finde er et ganske egoistisk et af slagsen, for mere vil have mere. Første gennemførsel tog i omegnen af 15 timer, hvorefter man kan genstarte det med højere sværhedsgrad og mulighed for at opgradere arsenalet yderligere – en fin længde og ekstra fyld. Men Ratchet, Clank, Rivet, Kit, Dr. Nefarious og Pierre (ham bør I selv opleve) er alle charmerende karakter, hvis historier jeg gerne havde hørt endnu mere til og hvis roller jeg gerne havde taget endnu mere kontrol over.
Ratchet and Clank: Rift Apart viser lige nu vejen frem for de nye konsoller og er en fin påmindelse om hvor fornøjelig, overraskende, hyggelig og fortryllende digital spilunderholdning kan være, når det er passionen der driver værket.