En sjælden gang i mellem sker det at en udvikler som ingen tidligere har hørt om, formår at slå deres navn helt fast med lanceringen af deres første titel. Efterfølgende er spørgsmålene oftest mange: Er det industri-veteraner der har slået sig sammen under et nyt navn? Er det en underdivision af en større udvikler? Kan det virkelig være rigtigt at de kun har levet af saftevand og frysepizzaer under tilblivelsen af deres første udgivelse?
Roll7’s baggrundshistorie er nærmest mere mærkværdig, for den britiske udvikleres tre grundlæggere havde som sådan ikke den store erfaring at trække på de besluttede sig for at lave deres første kommercielle udgivelse. I stedet havde de fokuseret kræfterne på at lave programmer og digitale oplevelser som kunne bruges som læringsværktøjer for udsatte unge.
Baggrunden afholdt dem dog ikke fra at skabe et vaskeægte hit med det oprindelige OlliOlli, der var en destillering af hele skateboard-genren, og hvor der var skåret helt ind til benet af genren, for at skabe et af de mest spilbare og fængede skateboard-spil nogensinde.
Sidenhen fulgte en efterfølger, senere det fabelagtige Not a Hero og senere endnu multiplayer-hittet Laser League. Ni år efter udgivelsen af spillet der startede det hele for udvikleren, er det dog endelige blevet tid til et nyt kapitel af serien der startede det hele, og resultatet er udviklerens mest ambitiøse udgivelse til dato.
OlliOlli World er som titlen antyder, en ekspansion af alt det det oprindelige spil gjorde så godt. Verdenen er denne gang blevet åbnet og delt op i tematiserede afsnit, der hver benytter sig af egne farvetemaer, designs og udfordringer. Man kan holde styr på det hele fra et verdenskort, hvorfra man samtidigt kan vælge at give sig i kast med alle de smutveje der leder til bonusbaner, hvis man ikke ønsker at følger den skemalagte vej frem.
Det er dog på skateboardet at man med det samme mærker at magien stadig er intakt. Få andre spil på markedet, uanset genre, er så utroligt imødekommende og spilbare fra første gang man griber controlleren som OlliOlli World. Det siger utroligt meget om udviklerens forståelse for spildesign, og trods at man fra starten må tage sig tiden til at mestre basale tricks og funktioner, keder man sig ikke fordi det hele føles så godt.
De mest gængse funktioner er smidt på analogsticksne, mens forskellige knapkombinationer kan bruges til at give det hele et ekstra twist. Det virker alt sammen så simpelt at man fra starten ikke kan lade være med at spekulere på om det er gået ud over dybden, men også denne udvides løbende på en måde hvor man halvvejs inde i spillet har adgang til en enorm bunke af bevægelser og tricks som alle kan kædes sammen.
Banerne starter ligeledes ud simpelt, men udvikler sig også inden længe til komplekse sammensætninger, hvor hver lille detalje synes overvejet og optimeret på en sådanne måde, at de der ønsker det vil kunne blive ved med at finde måder at forbedre deres topscores på.
Perspektivet er stadig holdt i 2D, men baggrundsteknikken er skiftet ud hvilket betyder at det hele nu er skabt som en 3D-verden, hvilket har givet udvikleren mulighed for at tilføje mere dybde til det hele. Det er dog ikke kun brugt som en grafisk effekt, men betyder også at banerne denne gang ofte har flere forskellige spor som man selv kan vælge i mellem. De mere udfordrende spor kaldes ”Gnarly Route” og kan tilgås hvis man ønsker en større udfordring, men muligheden for at score flere point.
Banedesignet er enormt stærkt hele vejen gennem oplevelsen, og så snart man har sagt farvel til de første baner der mest af alt fungerer som legeplads for at lære de basale funktioner, skrues der voldsomt op for kreativiteten, udformningen og udfordringen. Trods en sværhedsgrad der fra tid til anden vil kræve adskillige forsøg for bare at gennemføre, ender man lynhurtigt med at befinde sig i en ”flow-tilstand” hvor frustration er det sidste man tænker på. I stedet ender man med at zone ud og gennemføre udfordringer der havde virket umulige, hvis man havde tænkt for meget over det.
Det er dog desværre også her man kan undre sig lidt over hvorfor udvikleren har insisteret på at komme lidt grus i maskineriet. Således sendes man efter hver gennemført bane tilbage til en slags historiesekvenser, hvor en hyggelig bunke personligheder insisterer på at sniksnakke inden man igen får lov til at forsøge sig med en ny bane. Det betyder at man hele tiden hives ud af den zone hvor det hele ellers fungerer bedst.
OlliOlli World kan være et farligt bekendtskab hvis man er den type der ikke kan give slip på en bane, før man befinder sig i toppen af highscoren. Trods den imponerende tilgængelighed er teknikkerne og mulighederne nemlig så mange, at de senere baner hver udvikler sig i en sådan grad at mulighederne for yderligere at forfine ens færd gennem dem for at score flere points, er enorm.
Det kan dog ikke understreges nok at her ikke kun er tale om et spil for eksperterne, for en af de mest imponerende sider ved OlliOlli World er at det formår at være lige så fængende for nytilkommere med blot en smule interesse i skateboard-verdenen.