Godmorgen og velkommen til Computerworlds nyhedsoverblik tirsdag 26. maj.
Morgenens nyhedskomplet serveres af morgenbestyrer Niels de Boissezon.
Norsk ’Smittestop’ fanger fire ud af fem smitte-situationer
Den norske pendant til app’en Smittestop fanger 80 procent af potentielle smitte-situationer, som når brugere står i butikskøer eller er samlet i offentlig trafik.
Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse af Norges smittestop-app, der vurderer app’ens træfsikkerhed og nyttegrad, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Undersøgelsen viser samtidigt, at flere nærkontakter opdages, når mobilen er aktiveret og holdes i hånden, end når den hviler i lommen ifølge den norske sundhedsmyndighed Folkehelseinstituttet.
Tesla dropper radar-komponent i sin billigste biler
Den amerikanske elbilsproducent Tesla skrotter de dyre radar-komponenter i sine mestt prisvenlige modeller, Model 3 og Model Y.
I stedet skal bilernes autopilot- og sikkerhedsfunktioner alene sikres af kamera-moduler assisteret af maskinlæring, skriver netmediet Techcrunch.
I første ombæring vil det kun være biler tiltænkt de nordamerikanske markeder, som må undvære radaren. Tesla oplyser ikke på nuværende tidspunkt når og hvis de også radaren vil vrages i europæiske og asiatiske versioner.
Tesla bryder her med en trend i industrien, hvor radar-komponenter i stigende grad anvendes til at assistere under kørsel. I stedet har Musk været fortaler for ’Tesla Vision’ systemet, hvor neurale netværk i samspil med kameramoduler lærer at genkende situationer i trafikken.
Amazon indblandet i endnu en monopol-anklage
Den amerikanske nethandelsgigant Amazon anklages igen for at have forbrudt sig med de amerikanske konkurrenceregler.
Ifølge finansmediet Bloomberg har Amazons retningslinjer over for tredjepartssælgere påbudt dem kunstigt høje og ufordelagtige priser, som giver tech-giganten udnytter til at skabe monopollignende tilstande.
Statsadvoktaten i den amerikanske hovedstad Washington D.C. indleder derfor en sag, som bliver den sjette for koncernen i det seneste år.
"Statsanklageren i Washington D.C. har forstået det helt omvendt. Sælgerne bestemmer selv priserne på de produkter, som de tilbyder i vores butik," lyder forklaringen fra en Amazon-talsperson, som samtidig advarer, at det vil betyde højere priser for forbrugerne, hvis Amazon skulle tabe sagen.
Margrethe Vestager donerer 10.000 kroner til Max Schrems
Den europæiske kommissions vice-formand, Margrethe Vestager modtog sidste uge ’Libre-Prisen’ – en udmærkelse som gives til en person, organisation eller virksomhed, som gør en særlig indsats for at fremme borgerrettigheder, gennemsigtighed og fællesskab i den digital tidsalder.
Prisen udgør 10.000 kroner, som Margrethe Vestager, efterfølgende donerede til Max Schrems’ digitale rettigheds NGO ’Noyb’. Det skriver nyhedsredaktør Peter Christian Bech-Nielsen på Twitter.
Noyb navnet kommer af ’none of your business’, og blev grundlagt i 2017 af blandt andre den østrigske jurist Max Schrems.