I science fiction spiller fysikkens love og begrænsninger ofte andenviolin. For det kan være svært at få plads til både spændende handling og detaljer som tyngdekraft, acceleration, vakuum, ekstrem kulde og om der er nok brændstof til at komme fra A til B.
Alligevel blev romanen The Martian af Andy Weir så stor en succes, at Hollywoods pengefolk hyrede Matt Damon til at spille hovedrollen i filmversionen.
I sin debutroman blandede Weir knastør humor og gennemført trælse – men rimeligt plausible – situationer med en vanvittigt spændende historie om Mark Watney, der strander på Mars og erkender, at ”I'm going to have to science the shit out of this!”
Siden skrev Andy Weir den rimeligt succesfulde roman Artemis samt den korte Randomize.
4. maj udkom så Project Hail Mary, hvor astronauten Ryland Grace vågner alene op i et rumskib uden nogen som helst erindring om, hvordan han er havnet dér.
Efterhånden vågner hovedpersonen op til dåd og kommer i tanke om, at han dels er tidligere lærer i naturvidenskab.
Dels at han er ombord på rumskibet, fordi han oprindelig kom på en teori om, at en mystisk tilstand er ved at slukke solen, blev sendt ud på en mission for at undersøge fænomenet nærmere – og nu er den eneste, der kan forhindre den totale katastrofe i at finde sted.
Helt alene er han dog ikke. For undervejs møder Ryland Grace et venligtsindet rumvæsen, der beslutter at hjælpe med at løse den noget presserende udfordring.
Det lyder helt ærligt langt ude. Men Weir har ikke for vane at trække sin læser rundt ved næsen med fuldkommen meningsløse historier. Så der er en god sandsynlighed for, at der er både bundtræk og solid underholdning i Project Hail Mary – og den er i hvert fald sikret en plads på undertegnedes Kindle.
Læs mere om bogen i dette interview i The San Diego Union-Tribune.
Skal det være endnu mere langt ude – men dog stadig respekt for de fleste fysiske love – kan både bog- og tv-serien om The Expanse for øvrigt også anbefales varmt. Den har vi tidligere skrevet om her og her.
Titel: Project Hail Mary / Forfatter: Andy Weir