Mens Google er langt fra at være nogen debutant indenfor smartwatches, skulle der gå årevis, før selskabet fik kastet sig ud i de mindre og mere diskrete fitness-trackere.
Selskabets første af slagsen er teknisk heller ikke noget rendyrket Google-produkt, men nyeste tracker fra fitness- og wearable-specialisterne fra Fitbit, som Google erhvervede sig i en langvarig proces der trak fra sommeren 2020 til januar 2021.
Produktet lever under datterselskabets brand og hedder ’Fitbit Luxe’, hvor det sigter efter at både at have et livstils- og helse-appel.
Den lette wearable med indbygget skærm ryger i handlen denne uge til priser fra 1.199 kroner.
Data, træning og velvære
Selvom Fitbit Luxe ikke er meget større end et armbånd, gemmer den på en skærm der giver adgang til dine notifikationer fra mobilen samt wellness og fitness-funktioner.
Ud over at monitorere dagens aktiviteter, skaber Fitbit Luxe en log over din søvn, dine træningspas og dit stressniveau.
Dertil holder trackeren styr på en lang stribe sundhedstegn som puls, hvilepuls, åndedræt, hudtemperatur og iltmætning i blodet.
Selve driftstiden lyder på fem dag, hvorfor der skal regnes med et par opladninger af armbåndet i løbet af ugen.
Ens personlige udvikling vil kunne følges igennem Fitbit Premium-app, hvor detaljerede indsigter og mål kan samles. Med Fitbit Luxe følger seks måneders gratis abonnement – efterfølgende løber abonnementet op i 79 dollar per år.
Ti års lang proces
Fitbit Luxe er den første wearable fitness-tracker som Fitbit slipper løs under Googles ledelse. Søge- og annoncegiganten opkøb af wearable-pioneren kom først i hus i januar 2021.
Googles opkøb af selskabet blev forhalet med flere måneder, efter at både amerikanske og europæiske konkurrencemyndigheder ville granske Googles brug af Fitbit-brugernes data.
For at imødekomme de europæiske myndigheders krav, har Google indvilget ikke at benytte brugernes data i ti år, med mulighed for forlængelse i yderlige 10 år.
Til trods for både Google og Fitbits tidlige entré på wearable-markedet, har Apple i de seneste år domineret feltet med sine Watch smart-ure.
Ved at kombinere de to virksomheders indsats, er Google bedre rustet til at fravriste markedsandele fra Apple.