Artikel top billede

Streaming: På animeret kampdruk gennem tid og rum

Sæson fem af den vanvittigt morsomme – og gennemført amoralske – animerede serie Rick and Morty får premiere til juni.

Marty McFly og Dr. Emmett Brown har en særlig plads i hjertet hos de fleste, der holder af popkultur, og de tre Back to the Future-film kan stadig ses med stor fornøjelse.

Betragtet med moderne øjne bærer de mere end 30 år gamle film imidlertid præg af en udtalt mangel på kampdruk og almindelig løsagtighed.

Det blev der så rådet bod på, da det klassiske, tidsrejsende makkerpar i 2013 fik en værdig arvtager i form af den animerede serie Rick and Morty.

Her tager den geniale, nihilistiske og gennemført alkoholiserede videnskabsmand Rick Sanchez sit evigt bekymrede barnebarn Morty med på eventyr gennem tid og rum. Der er indtil videre udkommet fire sæsoner, og 21. juni får sæson fem premiere på HBO Nordic.

Rick and Morty begyndte som parodi på Back to the Future, men har med tiden fået sit helt eget liv og en enorm fanskare verden over.

I de første fire sæsoner er det efterhånden lykkedes Rick at transmogriffe eller klone stort set samtlige medlemmer af sin konsekvent uvidende familie om til mærkværdige skabninger og for øvrigt møde talrige udgaver af sig selv. Eksempelvis spillede et større antal fascistiske Ricks en rolle i ét afsnit.

Ligeledes er det med tiden lykkedes doktoren at have kodyle tømmermænd – og kaste eftertrykkeligt op – i alle tænkelige og utænkelige dimensioner. Ofte mens han og Morty jages af rumvæsener, Cthulhu og andre let suspekte typer.

Talrige skuespillere og berømtheder har optrådt i serien; i sæson fire havde den bl.a. besøg af selveste Jesus (i form af en stand-in) samt Elon Musk (som sig selv).

Serien parodierer – ofte med stort held og betydelig indsigt – stort set alt, der kan kravle og gå af populære film og popkulturelle fænomener.

I reglen er det svært underholdende, og sæson fem af Rick and Morty vil med stor sandsynlighed være præcis lige så amoralsk, langt ude og undertiden småfilosofisk som sine forgængere.

For som Morty et sted spørger sin bedstefar:

“What about the reality we left behind?” hvortil Rick svarer:

“What about the reality where Hitler cured cancer, Morty? The answer is, don’t think about it.”

Se traileren til sæson fem her.

Første fire sæsoner kan streames på Netflix og HBO Nordic. Sæson 5 får premiere på HBIO Nordic fra 21. juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere