Den danske regering har sendt et app-baseret dansk coronapas i udbud, der efter planen skal være færdig til maj.
Men som vaccineret er det muligt at tage forskud på glæderne.
For allerede nu kan du få adgang til et coronapas, der dokumenterer din vaccinationsstatus.
Det kan lade sig gøre via Sundhed.dk samt Sundheds.dk app, MinSundhed, der netop er blevet opdateret med coronapas-funktionaliteten.
Læs mere her: Finansminister Nicolai Wammen (S): Det digitale coronapas vil være klar til maj
Sådan finder du det
I appen MinSundhed finder du passet som et helt nyt punkt i den nederste menulinje i appen.
Klikker du på punktet Cororonapas bliver du bedt om at logge ind med NemID, og hvis du er blevet vaccineret, så danner appen et digitalt dokument, der dokumenterer din vaccination.
Det fremgår desuden af dokumentet, hvornår du har modtaget din vaccination og hvilken type vaccine, der er blevet anvendt.
Du behøver dog ikke at anvende MinSundheds-appen for at få adgang til dokumentet. Det kan også downloades i pdf-udgave fra sundhed.dk. Her kan du på samme måde downloade dokuenter, der dokumenterer dine seneste corona-test.
Læs også: Udbuddet til det digitale coronapas er skudt i gang
Kan bruges til udlandsrejser
Sundhed.dk oplyser, at coronapasset, der dokumenterer din vaccinations-status blandt kan anvendes i forbindelse med udlandsrejser.
Opdateringen til Sundhed.dk kommer samtidig med, at det er blevet annonceret, at EU-Kommissionen planlægger at udrulle et fælleseuropæisk system for coronapas, der skal gøre det lettere for EU-borgere at rejse på tværs landegrænser.
Læs også:
Netcompany og Trifork vandt udbud om coronapas: Få alle detaljerne om appen her