Artikel top billede

(Foto: HANS SØNDERGAARD - SOENDERGAARD.COM / Hans Soendergaard Hans Søndergaard_SOENDERGAARD.COM)

Tidligere SAP-chef får nyt job: Anders Feddersen bliver enterprise-chef hos Salesforce

Den tidligere danske landechef for Anders Feddersen har fået nyt job. Senest har han været CX-chef hos Oracle, men nu har han fået et nyt topjob hos Salesforce.

Anders Feddersen, der tidligere har været landechef for SAP i Danmark, har nu landet sig et topjob hos Salesforce i Danmark, hvor han skal stå i spidsen for selskabets enterprise salg.

Det oplyser han på LinkedIin.

”Jeg er særdeles tilfreds med at blive en del af Salesforce,” lyder det kortfattet på hans LinkedIn-profil, hvor af det fremgår, at hans officielle titel er ”regional vice president – enterprise sales.”

Læs også: Tidligere dansk SAP-topchef skifter til Oracle Danmark

Stoppede pludselig

I perioden 2014 til 2018 var Anders Feddersen landechef for SAP i Danmark, men i 2018 blev han pludselig afløst af Jørn Bo Jacobsen, som landechef for den tyske it-gigant i Danmark.

I sin tid som landechef hos SAP, forklarede han i et interview med Computerworld i 2015, at SAP var kommet sent ud af starthullerne med sin cloud-satning.

"SAP kom lidt sent ind i hele cloud-udviklingen, men man indså så ret hurtigt at hvis ikke vi satser på det, så er vi ude af business,” sagde han.

Efter sit exit hos SAP landede han i 2018 et nyt job Oracle, hvor han har stået i spidsen for Oracles portefølje af integrerede cloud-applikation, CX Cloud Suite.

Læs også: "SAP kom lidt sent ind i hele cloud-udviklingen, men man indså så ret hurtigt, at hvis ikke vi satser på det, så er vi ude af business"

IBM-veteran

Anders Feddersen har også en lang karriere hos IBM bag sig, hvor han gennem sine 20 år i selskabet har haft flere stillinger.

"Jeg har i mine 20 år i IBM primært haft med kunder at gøre, og har i 15 år haft kundevendte roller. Jeg har altid befundet mig godt med kunder - og gerne de mere komplekse, og jeg har fået oparbejdet en ret stor bredde i IBM, hvor jeg har haft ansvar for både salg, brand og service," sagde Anders Feddersen i 2014 i interview med Computerworld.

Da han forlod IBM i 2014, havde han rollen som direktør for strategisk udvikling i IBM Danmark.

Læs også:
Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark