Artikel top billede

(Foto: OYY)

Huawei-stifter rækker hånden ud til Joe Biden: Håber på at kunne købe "store mængder" af amerikanske produkter

Huawei-stifteren Ren Zhengfei rækker ud til USA's nye præsident Joe Biden i sin første medieoptræden i måneder. Stifteren håber på, at præsidenten vil have amerikanske virksomheders interesse in mente, når han udformer politik omkring kinesiske tech-selskaber.

Efter flere måneder udenfor rampelyset er Huawei-stifteren Ren Zhengfei igen stemplet ind.

Han rækker nu hånden ud til USA's nye præsident, Joe Biden.

Huawei-stifteren satser på, at selskabet i fremtiden kan købe amerikanske produkter.

Det skriver Reuters.

Under Trump-regeringen er Huawei blevet mødt med flere handelsrestriktioner, der har gjort det svært at købe amerikanske chips blandt andet.

Ren Zhengfei understreger, at han er sikker på, at præsidenten vil have amerikanske virksomheder interesse for øje, når han laver politik vedrørende de kinesiske tech-giganter, lyder det.

"Vi håber, at den nye administration vil have en åben politik til gavn for de amerikanske virksomheder og også den økonomiske udvikling i USA," siger Ren Zhengfei, der tilføjer, at det vil være gavnligt for amerikanske virksomheder at kunne handle med kinesiske virksomheder.

Huawei, der er verdens største producent af telekommunikationsudstyr, har været hårdt presset af Trump-administrationen, der blacklistede selskabet i maj 2019.

Det var med henvisning til nationale sikkerhedshensyn, men Huawei har gentagne gange benægtet anklagerne om, at der skulle være en risiko ved at benytte dets udstyr.

Ren Zhengfei fortæller ligeledes, at han mener, det vil være "ekstremt vanskeligt" for Huawei at blive fjernet fra listen. Men han understreger samtidig, at selskabet fortsat håber på at købe "store mængder" af amerikanske materialer og udstyr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere