Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Umiddelbart efter at Trumps flok stormede Capitol Hill valgte Twitter at lukke ham permanent ude fra den platform, som den amerikanske præsident brugte mest hyppigt. På mange måder helt vildt.
Vi har at gøre med en valgt præsident, som med rette kan anklages for at opildne til vold og så endda vendt mod selve symbolet på demokrati.
Og en præsident hvis disrespekt for sandhed og videnskab er helt ufattelig. Dertil en ledelse af et privat firma, som – uden demokratisk mandat – virkelig kan skade en siddende præsident og helt lovligt dømme ham ude.
Facebook valgte en midlertidig suspension af @realdonaldtrump, hvilket flugter bedre med årsagen til udelukkelsen –
nemlig den aktuelle opfordring til vold og stormløb mod kongressen.
Twitter rammer galt
I forhold til tech-giganterne rejser forløbet naturligvis et principielt spørgsmål om, hvilke krav og normer de store platforme skal leve op til.
I min bog er Twitters suspension helt ved siden af. Verden er ikke tjent med, at disse firmaer agerer direkte som politiske aktører og i øvrigt censurerer efter egne spilleregler.
Det bliver et spørgsmål om ytringsfrihed, fordi Trump og alle os andre reelt ikke har noget valg.
De største platforme er faktiske monopoler, og de opkøber jo gladeligt konkurrenter (Instagram, Snapchat and you name it) med potentiale til at rokke ved deres status.
Foragt for sandhed
Både EU og efterhånden også de amerikanske politikere er ved at bage op til mere regulering. Heldigvis. De store platforme løber med broderparten af alverdens annoncekroner, men de bruger dem ikke på at producere eller tage ansvar for godt indhold.
Det klarer vi alle sammen for dem.
Tech-giganterne har – navnlig i USA – ikke noget ansvar for indholdet. Vupti, så har vi Donald Trump med en forrygende foragt for sandt og falsk og for almindelig ordentlighed.
Tænk engang, hvis jeg kunne bruge denne klummeplads til at male et storhedsvanvittigt skønmaleri af egne fortræffeligheder. Det ville lyde cirka sådan her til den professionelle målgruppe, jeg henvender mig til:
"221 PROCENT ROI RAPPORTERER KUNDERNE HOS KNOWIT, DANMARK STØRSTE OG FLOTTESTE KONSULENTHUS INDEN FOR DATA, AGILE, ANALYTICS, RPA, AI OG SYSTEMINTEGRATION. ANFØRT AF DEN KARISMATISKE JIM NIELSEN ER KNOWIT NU SOLIDT PLACERET SOM DET STØRSTE OG MEST ALSIDIGE OG MEST SEXEDE HUS INDEN FOR DIGITAL TRANSFORMATION I NORDEUROPA."
Ja, det ville redaktionen på Computerworld jo hurtigt blive træt af og så lukke kanalen for den narcissistisk forstyrrede og forløjede version.
Og halleluja for det. Vi skal have mere af ansvaret og styringen tilbage på de sociale medier, og jeg håber, at det er på vej.
Den noget virkelighedsfjerne og i hvert fald voldsomt selvrosende stil kan måske nok minde en CIO hist og her om noget, de har læst før. Ja, sådan lyder mange it-leverandører jo næsten, når de kommunikerer om egne fortræffeligheder 😊.
Den enkelte har et ansvar
Trump er nok vild og voldsom, når han negligerer fakta.
Men jeg kan sagtens finde de samme træk og de samme processer i mit professionelle liv. Ganske vist i en helt anden skala. Så her er noget vi alle kan lære.
Selv om vi kan sende løs på sociale medier og egne hjemmesider, så må vi styre lysten til at spidsvinkle og til at male skabet med skeletterne alt for lyserødt.
Det hviler på hver enkelt afsender at holde balance og perspektiv og ikke ofre ethvert hensyn til sandhed og rimelighed i den hellige brandings navn. Eller i form af ren og skær selviscenesættelse med lune speltboller på Facebook eller helt utroligt spændende og fantastiske seminarer på LinkedIn.
Nikkedukke eller fyringstruet
Jeg tænker også lidt på det stemningsskred, vi ser i Trumps omgivelser og i hans parti for ikke at tale om statsoverhoveder i andre lande.
Der har været mange medløbere, som nu står i kø ved håndvasken efter fire år med blod på fingrene. Igen kender jeg godt fænomenet fra det professionelle liv.
Nogle ledere tåler ikke modsigelsen og modargumentet, og de bringer deres kolleger i et valg mellem at være nikkedukke eller risikere fyring. Igen, det er ikke mobning fra verdens mægtigste kontor fra manden med fingrene på atomknapperne; men nogle af dilemmaerne er genkendelige.
Tal ordentligt
Endelig er der selve etikken som påhviler enhver afsender. Uanset hvor gode vi måtte blive til at regulere sociale medier, så må vi også personligt tage et ansvar. Uanset om det foregår i en animeret Facebook-diskussion, på Nationen (Ekstra Bladets hjemmeside) eller i krigeriske ekkokamre på nettet.
Kan du huske teleselskabet Call Me’s kampagne? Med et stænk af takt og tone vil jeg gerne tilslutte mig dens hovedbudskab: Tal ordentligt.
Og når nu klodens befolkning og de store platforme tilsyneladende ikke kan finde ud af det, så må vi fælles og demokratisk skabe bindende retningslinjer.
Derfor hepper jeg på Vestager og EU, og jeg håber at Biden og USA slår ind på samme linje. Ude i virksomhederne skal vi naturligvis arbejde videre med at bruge data og software til at løfte produktivitet og skabe innovation.
Det handler om bedre medarbejderoplevelser og kundeoplevelser. Vi må ikke lade de store platforme og de store skrækhistorier fjerne ambitionen om digitale fremskridt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.