Endnu en kultbil står til en fræk elektrisk make-over
Overgangen til elbiler har betydet, at flere bilproducenter øjner muligheden for at puste liv i fortidens kult-modeller.
Således er VW’s ID Buzz en nyfortolkning af hippie-folkevognsrugbrødet, Ford Mach-E er elektrificeret Mustang mens Honda-E sætter strøm til 70’erne ’Civic’ kult-bil.
I denne uge blev det til endnu en kultklassikers tur til at få en elektrisk makeover. Det skete i forbindelse med det, den franske bilproducent Renault kalder en Renaulution af selskabet: Det frække Renault 5 EV koncept.
Her får den fikse 70 og 80’er hatchback et ordentligt stød, så den fremstår som en langt frækkere hatchback, end den franske bilproducents eksisterende Zoé elbil.
Modellen står til at debutere en gang i 2025, hvorfor det indtil videre er yderst begrænset med tekniske oplysninger om bilen. Det er dog tænkeligt, at Renault ny el-satsning vil dele platform med selskabets CMF-EV platform som snart debuterer ombord på Nissans Ariya crossover.
Konkrete planer: Bilproducents første flyvende biler er klar i 2023
Drømme om at tage til og fra arbejde med en flyvende bil synes at rykke ud af science-fiktionen og nærmere virkeligheden.
Nu forligger der planer for, hvordan bilproducenten Fiat-Chrysler (FCA) i ledtog med droneproducenten Archer vil massefremstille sin første biler – et såkaldt eVTOL køretø – inden udgangen af 2023j.
Udgangspunktet bliver at forene Archers ekspertise til at fremstille et eldrevent fartøj, med FCA-koncernens erfaringer indenfor masseproduktion.
Archers første prototype bliver klar allerede senere i år, og vil på sigt kunne lette på stedet og flytte personer over afstande på op til 100 kilometer med en march-fart på 240 km/t.
”Vi er hyperfokuserede på en forbrugerrettet tilgang til design og betjening af fartøjet,” forsikrer Archers medstifter og Co-CEO Brett Adcock, som fortsætter: ”Nu samarbejder vi med rutinerede industriledende automobil-partnere som vil give driftsfordele og erfaringer, som vil gøre det muligt at fremstille tusindvis af Archer-fartøjer årligt.”
Tesla Model Y udkommer i budget-variant
Teslas billigste SUV i programmet bliver nu endnu billigere, efter at selskabet i begyndelsen af året trak prisen ned på den mest prisvenlige variant i serien.
Model Y ’Standard Range’ med den mindste motor og batteri debuterer nu ved 41.990 amerikanske dollar, blot 4.000 mere end Teslas allerbilligste model, model 3 med ’Standard Range’. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Hvad prisreduktionen vil betyde for den danske handelspris, er endnu ikke oplyst af Tesla, som endnu ikke har givet Model Y noget dansk prisskilt.
Model Y står til at debutere i den danske handel i løbet af 2021, til en debutpris omkring de 400.000 kroner.
Et mundbind med indbygget LED-lysshow? Nu findes det
Er du træt af at det cyan-blå engangs-mundbind og efterlyser et alternativ der skiller sig mere ud fra mængden? Så er årets største nyhed CES elektronikmessen et Razer mundbind døbt ’Project Hazel’.
Her leveres N95 beskyttelse mod baciller og vira i et format der integrere blinkende LED-lysshow og en indbygget sæt mikrofoner og højttalere, der gør at du vil blive lettere hørt.
I hvilket omfang mundbindet vil lanceres i den kommende fremtid, oplyser selskabet ikke noget om, men det ser nu altså ud til, at corona-pandemien har åbnet op for en ny klasse af gadgets.