I 2025 skal mindst 75 procent af den danske befolkning have adgang til nye hurtige 5G-forbindelser.
Det er netop blevet fastslået i en ny politisk aftale om udbygning af det kommende 5G, der har deltagelse fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Det oplyser Klima, Energi- og Forsyningsministeriet.
”Danskerne skal kunne sætte deres lid til, at der er stabile, hurtige og sikre mobilnet med den nyeste teknologi til deres rådighed. Derfor er jeg glad for, at der er bred enighed om, at vi nu stiller de frekvenser, der sikrer de meget hurtige 5G-bredbåndsforbindelser, til rådighed for mobilselskaberne”, siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen ifølge ministeriets hjemmeside.
Som en del af aftalen bliver der udbudt nye frekvensbånd til mobilselskaberne, og det vil ifølge Klima, Energi- og Forsyningsministeriet sikrer en endnu hurtigere udrulning af det nye 5G-net.
Frekvenserne skulle oprindeligt være udbudt i 2020, men ifølge aftalen vil de nu først blive udbudt i marts 2020.
Dækning i lokalområder
Den nye aftale indeholder desuden et krav om, at mobilselskaber får adgang til 5G-frekvenserne også skal sikre, at 122 udvalgte mindre områder i Danmark bliver dækkes af et mobilnet, der tilbyder hastigheder på minimum 30/3 mbit.
Det er dog ikke et krav, at de 122 områder nødvendigvis skal dækkes med 5G-netværk.
Se de 122 områder her:
”Vi ved, at mobilselskaberne er klar og på trapperne med 5G. Det, at frekvenserne nu kommer ud så hurtigt som muligt og uden for mange unødige krav, gør, at alle danskere og danske virksomheder lige så hurtigt kan få gavn af de nye, intelligente og superhurtige mobilnet. Det kommer til at have afgørende betydning for fremtidens spændende og nødvendige automatiseringer,” siger Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti til ministeriets hjemmeside.