Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Bog: Ukendte forskere skabte grundlaget for dit teknologiske slaraffenland

I Dealers of Lightning: Xerox PARC and the Dawn of the Computer Age fortæller Michael A. Hiltzik historien om Xerox's Palo Alto Research Center, hvor science-fiction blev til virkelighed.

Nogle klistrer begrebet ”Genialt!” på alt fra kvikke Facebook-bemærkninger til særligt vellykkede opskrifter på småkager eller tips til hurtigt at rense stoppede afløb.

Det handler dog nok mest om, hvor højt – eller rettere lavt – man sætter forventningerne til sine medmenneskers formåen.

De ansatte på Xerox's Palo Alto Research Center (PARC) var imidlertid geniale i ordets egentlige forstand.

Her banede man nemlig vejen for nutidens hyperteknificerede dagligdag. Længe før datahøst, machine learning, sociale medier og virtuelle møder var andet end ønsketænkning og science-fiction.

Det er emnet for Dealers of Lightning: Xerox PARC and the Dawn of the Computer Age af Michael A. Hiltzik. Bogen har snart 20 år på bagen, men er stadig en af de bedste beretninger om et helt unikt forsknings- og innovationsmiljø.

I PRAC opfandt man grundlaget for de teknologier, der ligger til grund for pc’en, moderne brugergrænseflader, kontantautomaten, datadreven meterologi og meget, meget, meget mere.

Xerox, der ejede og drev laboratoriet, gav forskerne noget nær total frihed til at forfølge snart sagt ethvert spor – og en hel del vildspor.

Resultatet var teknologisk grundforskning i særklasse. Beklageligvis befandt moderselskabet sig langt fra næsten alle de markeder, hvor de kunne profitere på de mange gode ideer.

Derfor kom Xerox faktisk kun for alvor til at tjene penge på én af dem, nemlig laserprinteren; det gik så til gengæld også ganske godt.

Resten af ideerne kom andre virksomheder til gode, og både IBM, Apple og Microsoft har tjent utallige milliarder på at forfine teknologier og koncepter udviklet af de næsten anonyme PARC-ingeniører.

Sådan kan det gå. Men Dealers of Lightning gør opfinderne ære. Her får man hele historien om dengang, de støbte fundamentet under al den fantastiske teknologi, vi i dag tager for så givet, at det næsten kan være svært at huske en tid, hvor den ikke var her.

Titel: Dealers of Lightning: Xerox PARC and the Dawn of the Computer Age. Forfatter: Michael A. Hiltzik




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere