Det kan komme til at koste op mod 12 milliarder kroner for USA at fjerne al det udstyr fra kinesiske Huawei og ZTE, som i dag anvendes i det amerikanske telenetværk.
Så meget er den amerikanske lovgivende forsamling, Kongressen, i hvert fald klar til at afsætte til skrotningen af det kinesiske udstyr på amerikansk grund.
De 12 milliarder kroner - 1,9 milliarder dollar - indgår som led i en samlet Covid-19 hjælpepakke på enorme 900 milliarder kroner, som den lovgivende forsamling for tiden er ved at lægge sidste hånd.
Ifølge Reuters indgår også her 3,2 milliarder dollar til bredbåndshjælp til lavindkomst-grupper samt syv milliarder dollar, der skal investeres i at udrulning af bredbånd i USA.
Den amerikanske telestyrelse, FCC, udråbte i sommer formelt Huawei og ZTE som nationale trusler.
Det kan du læse mere om her: USA stempler Huawei og ZTE som "nationale sikkerhedstrusler"
For nogle uger siden udsendte FCC så den endelige plan for udskiftning af al udstyr fra de to kinesiske selskaber efter en model, der kaldes for ‘rip and replace.’
Og det er denne plan, som Kongressen altså nu er på vej med finansieringen til.
Læs også:
Huawei går i tænkeboks efter den danske regerings forslag om mulighed for at forbyde selskabet