Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

AWS afviser planer om dansk datacenter: "Vi kan fint betjene danske kunder fra Stockholm"

Den amerikanske cloud-gigant AWS har ingen planer om at bygge danske datacentre. Latency fra Stockholm er lav nok til at betjene de danske kunder, lyder det fra den nordiske direktør hos AWS.

Verdens største cloud-udbyder AWS afviser planer om at bygge et datacenter på dansk jord.

Det siger Guido Bartels, der er direktør for AWS i Norden og de baltiske lande, til Berlingske.

Han understreger dog, at det ikke betyder, at AWS ikke ser et kæmpe potentiale i både Danmark og resten af Norden. Men de danske kunder kan tilsyneladende sagtens betjenes fra den svenske hovedstad.

"Når vi ser på, hvor vi skal investere, ser vi på den maksimale, geografiske dækning, som vi kan levere i forhold til dataforsinkelserne. Forsinkelsen fra Stockholm til København er på blot 15 millisekunder, så vi kan fint betjene danske kunder herfra," siger Guido Bartels.

Ifølge AWS er det globale it-marked på tre billioner dollar, hvor bare fire procent af det ligger i skyen. Derfor ser Bartels et kæmpe potentiale for, at endnu mere data bliver flyttet fra kælderen og ud i clouden. Men altså ikke på dansk jord.

Læs også: AWS sætter alle sejl ind på open source: "Det er første gang, vi ser, at open source indtager en så stor placering i AWS"

Microsoft bygger tre datacentre

Konkurrenten Microsoft kunne ellers for få dage siden annoncere, at selskabet går i gang med at bygge tre datacentre på i Danmark.

Her var det ellers netop argumentet om en hurtigere latency, der var den primære årsag til byggeriet.

"Der har været stor fokus på lav latency. Overgangen fra gamle systemer, særligt mainframes, giver et stort behov for, at datacenteret ligger tæt på, så vi kan få den gamle infrastruktur til at fungere optimalt med cloud," sagde Microsoft direktør i Danmark Nana Bule til Computerworld efter lanceringen.

Desuden har Apple, Facebook og Google alle datacentre i kongeriget.

Læs mere her: Derfor vil Microsoft bygge ultramoderne datacentre i Danmark: "Det er den samlede Microsoft-cloud, der kommer til Danmark nu - ikke bare Azure"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere