Artikel top billede

Streaming: Fortiden sparker igennem

I Cobra Kai spiller de medvirkende fra klassikeren Karate Kid deres kendte roller mange år senere. Det vækker minder og er ganske enkelt suveræn underholdning.

Selv hvis man aldrig har set Karate Kid (1984), er Netflix-serien Cobra Kai værd at bruge tid på.

Og vækker ”Wax on! Wax off!” og Daniel LaRusso’s besynderlige tranespark i forvejen gode minder, vil man have særlig fornøjelse af at se med i den roste serie, der foregår 34 år efter Daniels sejr over überbøllen Johnny Lawrence fra den voldsparate karatedojo Cobra Kai.

Siden er det gået, som det måtte gå: Daniel har succes professionelt og privat. Johnny er hidsig, skilt, fyret, fordrukken, skuffer konstant sin teenagesøn og har mest af alt travlt med at gå i hundene.

Men han kan altså stadig slås. Så da Johnny noget modvilligt redder en knægt fra nabolaget fra at få bank, beslutter han at lære fra sig og starte sin egen dojo. Den kommer naturligvis til at hedde Cobra Kai, hvilket falder den ellers irriterende overskudsagtige Daniel for brystet.

I serien Cobra Kai medvirker de oprindelige skuespillere fra filmen Karate Kid i de samme roller som dengang. Mest prominent naturligvis Ralph Macchio som Daniel og William Zabka som Johnny, men også med gæsteoptræden fra andre undervejs.

Desværre må man undvære Mr. Miyagi, da Pat Morita døde i 2005.

Seriens afsnit er relativt korte og varer typisk en halv times tid. Handlingen bærer præg af selvironi, fine hentydninger til filmen og af en undertiden ret barsk humor.

Dertil er der en del hemmeligheder og konflikter i spil mellem seriens personer og familier, hvilket er med til at gøre handlingen interessant.

En af chefproducerne er Will Smith. Men Cobra Kai bærer præg af større originalitet og humoristisk overskud end den opdaterede (og småkedelige) Karate Kid fra 2010, hvor hhv. Will Smiths søn og Jackie Chan spillede hovedrollerne.

Sæson et og to ligger på Netflix nu, sæson tre kommer til januar og det er bekræftet, at der også kommer en sæson fire.

Titel: Cobra Kai (sæson 1 og 2 tilgængelig, sæson 3 har premiere til januar). Kan streames på Netflix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere