Efter lang ventetid og forberedelse er Facebook lige på trapperne med sin egen kryptovaluta, libra.
Selskabet planlægger at lancere kryptovalutaen om godt en måned, nemlig til januar, skriver Financial Times, der citerer tre unavngivne kilder.
Det kommer til at ske i en voldsomt nedgraderet version i forhold til de oprindelige planer, der pegede i retning af, at Facebook og Libra Assocation ville udsende digitale versioner af en række valutaer.
Istedet vil Facebook nu ifølge avisen udsende en enkelt mønt med nøjagtigt samme værdi som en amerikansk dollar.
Facebook har tidligere rykket datoen for lanceringen, i det det oprindeligt var planen, at libra skulle udsendes i sommer. Senere blev datoen ændret til oktober, og altså nu til januar.
Facebooks planer har tidligere været i ret hård modvind fra lande, banker og myndigheder, og EU har blandt andet udelukket libra fra det europæiske marked på grund af tvivl og usikkerhed.
Det kan du læse mere om her: EU slår fast: Facebooks kryptovaluta skal fortsat holdes ude af det europæiske marked
Organisationen bag valutaen - Libra Association med hovedkvarter i Geneve i Schweiz - har i årets løb oplevet mandefald, i det en række store af de stiftende selskaber har sagt farvel og tak.
De tæller selskaber som PayPal, Mastercard, Vodafone og eBay.
Det kan du læse mere om her: Facebooks digitale valutaprojekt har mistet en fjerdedel af støtterne
Læs også:
Facebook ændrer planerne for kryptovaluta-projektet Libra efter strid modvind
Betalingsgiganter forlader Facebooks digitale valutaprojekt
EU frygter konsekvenser af Facebooks nye kryptovaluta: Ny lovgivning på vej over hele EU
Nationalbanken tvivler på at Facebooks omstridte kryptovaluta får stor udbredelse i Danmark