Mød elbilen BMW iX: Luksuriøs og fyldt med ny teknologi
Hvis alt går efter planen, så vil danskerne ved udgangen af næste år få mulighed for at købe BMW’s nye elbil, BMW iX.
Der er tale om en SUV, der er i familie med BMW’s X3 og X5. Dog med et design, der får den til at skille sig ud fra mængden.
Mest iøjenfaldende er de klassiske BMW-nyrer på fronten, der er blevet større, mens forlygterne og baglygterne er blevet smallere.
Benzin og dieselmotorerner er desuden blev erstattet med to elmotor, som ifølge BMW til sammen yder 500 hestekræfter og kan bringe den fra 0 – 100 på sekunder.
Derudover har den et batteri på 100 kWh, som giver bilen en rækkevidde på op til 600 kilometer målt efter WLTP-standarden.
Ligesom de fleste nyere elbiler er den nye BWM også forberedt til hurtig opladning. Du kan med blot 10 minutters opladning få 120 kilometer ekstra på batteriet, og på 40 minutter kan batteriet løftes fra 10 procent til 80 procent.
Indenfor byder bilen på et minimalistisk interiør og en kæmpe buet skærm, der delt op i to. Skærmen rummen dels et digitalt instrumentbræt på 12,3 tommer samt et separat skærmareal på 14,9 tommer.
Den nye BMW iX lader også til at blive den første bil, der er udstyret med 5G. Derudover oplyser BMW, at det også har været en ambitionen, at implementeringen af ny teknologi skal være diskret og hjælpe brugeren uden tiltrække sig unødig opmærksomhed.
BMW kalder det for shy-tech, hvilket ifølge den tyske bilgigant skal signalere, at det står i modsætning til hi-tech.
Georg Jensen lancerer design-højttaler og powerbank
Den danske designvirksomhed Georg Jensen er måske mest kendt for sine lysestager og smykker.
Men nu har selsklabet i i samarbejde med Philips lavet en elektronik-serie bestående af to bluetoothøjttalere og en powerbank
Højttaleren er lavet i stål og stof fra den danske tekstil-virksomhed Kvadrat, og den findes i to størrelser. Den mindste og billigste, JS30, koster 1499 kroner og den dyreste koster, JS50, koster 2199 kroner.
Den mindste højttaler har en spilletid på otte timer, en effekt på 4 watt og så udmærker den sig ved at være evandafvisende.
Den store højttaler er ikke vandafvisende, men har til gengæld en effekt på 30 watt og kan spille i hele 20 timer på en opladning.
Powerbanken er produceret læder og stål, og den har en kapacitet på 10.000 mAh og understøtter trådløs opladning.
Nintendo går retro med ny Super Mario-lancering
Hvis du er født i 70’erne eller 80’erne husker du uden tvivl bipbip-spillede. De små lomme-spil, der i dag virker primitive, men som dengang var absolut "state of the art".
Japanske Nintedo var førende med sin Game & Watch-serie, der var en forløber for Gameboyen og bød på populære titler som Donkey Kong, Zelda og Mario.
Gennem de seneste år har Nintendo forsøgt at genoplive Game & Watch-serien ved at udgive mere avancerede udgaver af de gamle spil.
Nu er tiden kommet til Mario Bros, som netop i denne uge er blevet sat til salg i en Game & Watch-udgave.
Den nye Game & Watch er udstyret med en moderne lcd-skærm samt genopladeligt batteri, som oplades via usb-c.
Den nye Game Watch-konsol indeholder i øvrigt ikke blot et enkelt spil, men hele tre Mario-spil: Super Mario Brothers 1, Super Mario Brother 2 og Nintendo-klassikeren Ball, som Mario-figuren også er en del af.
Styringen foregår via den velkendte D-pad samt en A og B-knap. Det var i øvrigt i forbindelse med de oprindelige Game & Watch-spil i 80'erne at Nintendo introducerede D-paden, der i dag bruges på controllerne til de fleste konsoller.