Det helt nye sygedagpengesystem fra KMD medfører alvorlige fejl i udbetalingen af sygedagpenge til danskerne.
Altinget skriver, at fejlene er så alvorlige, at der for tiden er stor tvivl om, hvorvidt der overhovedet går penge ind på kontoen mange steder.
Ifølge Altinget har fejlene ført til hektisk akvititet i mange kommuner, da medarbejderne her nu er tvunget til at gå KSD-systemets afgørelser efter manuelt.
HK Kommunal kalder overfor mediet situationen for ‘dybt alarmerende.’
“Det er jo ikke første gang, et nyt it-system er kommet slingrende fra start, men graden af problemer her er enorme og overstiger, hvad man har oplevet tidligere," siger forbundets næsformand, Mads Samsing.
KMD implementerede efter flere års forsinkelse KSD-systemet i sommer. KSD står for Kommunernes Sygedagepengesystem.
Det nye sygedagepenge-system skal i vid udstrækning automatisere sagsbehandlingen, hvllket blandt andet skal være med til at ensrette afgørelserne, der hidtil i stor udstrækning har været baseret på de enkelste sagsbehandleres vurdeirnger.
Det betyder, at det bliver KSD's algoritmer, der kommer til at afgøre, om borgere har ret til sygedagpenge, ligesom systemet kommer til at beregne og udbetale pengene til både borgere og virksomheder med sagsbehandlerne på sidelinien.
Det kan du læse mere om her: Danske kommuner lukker ned for it-systemer i de kommende 11 dage: Indleder kæmpe-implementering af KMD-system efter tre års forsinkelse.
KSD - der er udviklet af KMD - skulle oprindeligt have været klart til drift helt tilbage i sommeren i 2017 som afløser for det gamle system, KMD Dagpenge, der i første version blev lanceret helt tilbage i 1983.
Systemet var et af de første tre af KMD's såkaldte monopol-systemer, der i 2015 blev sendt i udbud i det fri marked som led i arbejdet med at fravriste KMD selskabets monopol på levering af it-systemerne til kommunerne.
De to øvrige var dengang Kommunerns Ydelsessystem (KY) og Sagsoverblik/Partkontakt (SAPA).
KMD i fri konkurrence ordren foran de øvrige bydere som EG, NNIT og CSC. Orden blev dengang vurderet til at have en værdi i omegnen af en kvart milliard kroner.
Men allerede i 2016 stod det klart, at tidsplanen ikke ville kunne overholdes, og deadlinen blev dengang rykket frem til slutningen af 2018.
Det kan du læse mere om her: Ny forsinkelse sikrer KMD en formue: Sygedagpengesystem så forsinket, at tidsplan droppes helt