Ifølge Version2 har der været problemer med at håndtere den såkaldte 225-timersregel i systemet, lige siden de første brugertest i 2019.
Fejlen har betydet, at et antal danskere har fået reduceret deres kontanthjælp på baggrund af de automatiske beregninger og altså uden sagsbehandling
Vicedirektør i Kombit, Mikkel Tang Hedegaard, meddeler per mail til Version2, at Kombit ikke er tilfreds med de vedvarende problemer, som bunder i, at lovgivningen på området er kompleks.
"Samlet set er 225-timers regel et komplekst regelsæt, hvorfor den konkrete udfordring ikke kan løses isoleret set. Det er en omfattende opgave, der kræver juridisk analyse, forretningsafklaringer og fokus på, at hele regelsættet er korrekt understøttet," meddeler han.
Han meddeler, at Kombit og Netcompany siden september har været på plads med en workaround i systemet, som sikrer en korrekt sagsbehandling.