Twitter har igen markeret et tweet fra den amerikanske præsident Donald Trump, fordi det overtræder det sociale medies regler.
Det sker midt under afslutningen på det amerikanske valg, der har udviklet sig til lidt af en gyser.
Her har Donald Trump netop meldt offensivt ud på Twitter og, viser det sig, for offensivt i forhold til Twitters retningslinjer.
I tweetet hævder præsidenten tilsyneladende, at Republikanerne fører stort, og at Demokraterne forsøger at stjæle valget.
"Vi fører stort, men de prøver at stjæle valget. Vi vil aldrig lade dem gøre det. Stemmer kan ikke blive afgivet, efter at valgstederne er lukket," tweeter Donald Trump.
Men det bryder altså med Twitters regler, der foreskriver, at det er forbudt at mislede og som heller ikke vil acceptere udmeldinger om at valget er vundet, før det er officielt meldt ud.
Læs mere: Twitter strammer regler forud for amerikansk præsidentvalg
Derfor er det pågældende tweet frankeret af et stempel, der fastslår, at det indeholder fejlagtige oplysninger.