Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Kinesiske investorer køber op i danske teknologi-virksomheder / Rasmus Theede klar med nyt it-sikkerhedsfirma / Proact udbetaler alligevel udbytte

Kinesiske køber op i danske teknologi-virksomheder. Rasmus Theede klar med nyt it-sikkerhedsfirma. Proact udbetaler alligevel udbytte. Dansk it-firma igang med corona-eventyr. Fejl i Danske Banks opkrævningssystem.

Godmorgen og velkommen til ugens første morgen-briefing fra Computerworld.

Mandagens morgen-briefing er sammensat og skrevet af Dan Jensen.

Kinesiske køber op i danske teknologi-virksomheder

365 danske virksomheder har investorer fra Kina eller Hong Kong bag sig - og omkring en fjerdedel af de danske virksomheder er teknologi-selskaber, viser en kortlægning, som Finans har udarbejdet.

“Det kan være et signal om, at Kinas aktive jagt på innovative løsninger, der skal bringe landet i en global førerrolle, også har bredt sig herhjemme,” skriver avisen.

Margrethe Vestager opfordrer her til, at europæiske lande aktivt opkøber aktieposter på lignende vis for at undgå, at for mange selskaber bliver overtaget af kineserne.

Rasmus Theede klar med nyt it-sikkerhedsfirma

Den tidligere it-sikkerhedschef i Mærsk, NNIT, KMD og det daværende CSC, Rasmus Theede, er sammen med Morten Holm Gregersen og John Talchow klar med sit eget it-sikkerhedsselskab, der har fået navnet CyberNordic.

“CyberNordic leverer en full-service sikkerhedsrådgivning, CISO as-a-service og sikkerhedskonsulenter som kan blive en integreret del af jeres organisation i alle anliggender, som involverer cyber- & informationssikkerhed,” meddeler de tre stiftere af selskabet.

Rasmus Theede i de senere år været selvstændig it-sikkerhedskonsulent. De tre stiftere har en fælles fortid i CSC, hvor Morten Holm Gregersen har været nordisk salgschef, mens John Talchow har været account executive.

Proact udbetaler alligevel udbytte

Svenske Proact IT Group udbetaler alligevel udbytte til sine aktionærer, meddeler selskabet.

Proact annullerede ellers i slutningen af marts de kommende udbetalinger på grund af Covid-19, hvilket du kan læse mere om her: Proact annullerer kommende udbetalinger af millioner af kroner på grund af Covid-19.

Men nu har selskabet altså ombestemt sig. Udbyttet bliver dog mindre end oprindeligt planlagt, i det selskabet har besluttet at udbetale 2,50 svenske kroner per aktie fremfor de oprindeligt planlagte 4,15 svenske kroner.

Selskabet begrunder beslutningen med højere markedsaktivitet end forventet samt med stabil økonomi og likviditet.

Disse faktorer har tilsammen ‘reduceret usikkerheden om selskabets evne til at håndtere pandemien,” meddeler det svenske selskab.

Dansk it-firma igang med corona-eventyr

Det lille danske it-firma Ocean Process er ifølge Børsen godt i gang med det, som avisen kalder for et ‘corona-eventyr i gigantiske Texas.’

Det lille selskab fra Holte står bag en app, der kan vise, om patienter får doseret deres medicin forkert og er nu ved at forsøge at udvikle en app, der på samme måde vil kunne hjælpe med at stoppe corona-smitten, skriver avisen.

“Amerikanerne er ikke vilde med at skulle isolere sig, så de tager sådan noget her meget alvorligt og hungrer efter en it-løsning. De er meget i panik over corona. Vi startede i Texas, fordi sydstaterne har nogle af de største problemer med virus. Men det har et stort markedspotentiale,” siger stifter Kaare Nørgaard.

Fejl i Danske Banks opkrævningssystem

Danske Banks interne revisionsafdeling advarede flere gange ledelsen om en række fejl i datakvaliteten i Danske Banks gældsinddrivelsessystemer, DXC og PF (‘Debt Collection System’ og ‘Personlige Fordringer’).

Det fremgår af en redegørelse, som banken har afleveret til Finanstilsynet, som du finder her.

Fejlene i de to gamle systemer fra henholdsvis 2004 og 1979 har betydet, at banken i årevis har opkrævet gæld i strid med inkassoreglerne fra en række kunder.

Topchef Chris Vogelzang meddelte fredag eftermiddag, at han ‘beklager situationen dybt.’

“Vi kan desværre ikke lave om på de fejl, der er begået og som ikke tidligere er blevet håndteret ordentligt. Men vi kan – og det er det, vi er i fuld gang med – sørge for, at vi undersøger problemerne til bunds, retter fejlene og kompenserer kunderne fuldt ud,” lyder det fra ham i en udsendt meddelelse, som du finder her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere