Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: 40 procent af amerikanerne støtter Trumps TikTok-strategi / Spotify-grundlæggere sælger aktier for milliarder / Astralis ramt af coronakrise

40 procent af amerikanerne støtter Trumps TikTok-strategi. Spotify-grundlæggere sælger aktier for milliarder. Astralis ramt af coronakrise. Erfaren it-mand får direktør-stilling hos Gaatehouse.

Godmorgen og velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er sammensat af Alexander Haslund.

40 procent af amerikanerne støtter Trumps TikTok-strategi

40 procent af den amerikanske befolkning støtter præsident Donald Trumps udmelding om at sortliste TikTok, hvis den kinesiske videoplatforms amerikanske forretning ikke sælges til et amerikansk selskab.

Det skriver Forbes.

Den amerikanske præsident har sat en deadline til 15. september for, hvornår TikToks amerikanske forretning skal være solgt, hvis det sociale medie ikke vil sortlistes i USA.

Prisen for den amerikanske forretning er sat til 30 milliarder dollar, og her har både Oracle og Microsoft, der har slået pjalterne sammen med supermarkedskæden Walmart, budt sig til.

Det kan du læse mere om her: Walmart går sammen med Microsoft om TikTok-køb: Prisen er 30 milliarder dollar

Spotify-grundlæggere sælger aktier for milliarder

De to svenske stiftere af musiktjenesten Spotify, CEO Daniel Ek og Martin Lorentzon, har tilsammen solgt Spotify-aktier for knap 2,5 milliarder danske kroner hen over sommeren.

Det skriver Finans.

Spotify blev børsnoteret i 2018, og siden da har de to stiftere solgt aktier i selskabet for ni milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 6,5 milliarder kroner.

I løbet af det seneste år er aktiekursen hos den populære musiktjeneste steget med over 100 procent. I dag er Spotify næsten 300 milliarder kroner værd.

Astralis ramt af coronakrise

Astralis Group, selskabet bag det succesrige e-sportshold Astralis, er hårdt ramt af coronakrisen.

I årets første seks måneder har det børsnoterede selskab måtte indkassere et minus på lidt over 30 millioner kroner, hvilket er to millioner mere end i samme periode i 2019.

Det skriver Finans.

Omsætningen lander på 20,5 millioner kroner, mens driftsresultatet lyder på 11,6 millioner kroner.

"Annoncørmarkedet og live-underholdning har været ramt hårdt af covid-19, og rejserestriktionerne har ligeledes kostet på præmiepengene, da turneringerne og dermed præmiepuljerne er blevet delt op geografisk," lyder det fra Nikolaj Nyholm, der betegner regnskabet som "relativt tilfredsstillende" og forventer fremgang i de næste måneder.

Astralis blev børsnoteret mod slutningen af 2019.

Erfaren it-mand får direktør-stilling hos Gaatehouse

Gatehouse Maritime, der er specialiseret i datatjenester til tracking og monitorering af den maritime trafik, har hentet Martin Dommerby Kristiansen ind til en stilling som kommerciel direktør.

Det skriver Børsen i dagens avis.

Martin Dommerby Kristiansen kommer fra en stilling som CSO hos it-konsulentvirksomheden Systemate og har over 25 års erfaring fra flere ledende roller i it-virksomheder som Navision, Microsoft, Targit, Thy Solutions, Conscensia og Kvx Technologies.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren