At vise eller ikke vise. Det har været søgemaskinefirmaet Googles kinesiske æske af dilemmaer. Løsningen er indtil videre blevet at ikke vise de websteder, som Kinas myndigheder ikke bryder sig om.
Ifølge nyhedstjenesten Associated Press har Google valgt at gå med på de censurkrav, som søgemaskinen er blevet mødt med, for at sikre sit fodfæste på det kinesiske marked.
Det viser en undersøgelse foretaget af et amerikansk analysefirma, der bekæmper online-censur.
Firmaet fandt, at en række nyhedstjenester, der uden problemer kunne søges via Googles nyhedsside Google News i USA, ikke var blandt søgeresultaterne, hvis man søgte dem gennem computere, der var på nettet i Kina.
Tilstår censur
Den kinesiske version af Googles nyhedstjeneste blev lanceret på forsøgsbasis for omtrent to uger siden.
Google indrømmer selv, at de er gået med på kravet om censur. Men siger samtidigt, at det er sket for at undgå blanke sider, da de bandlyste sider alligevel ikke kan vises, hvis man surfer fra Kina.
Google støtter sig samtidigt til det faktum, at deres kinesiske nyhedsside viser resultater fra omtrent 1.000 nyhedstjenester. Det er 300 mere, end Google viser i Tyskland og 750 mere end de viser i Italien.
De nyhedstjenester, som er "forsvundet" fra den kinesiske Google News-udgave er ifølge undersøgelsen mindst otte websteder, inklusive den amerikanske regerings nyhedstjeneste, Voice of America.
Den kinesiske regering har tidligere lukket for adgang til Google. Det skete for to år siden, hvor søgemaskinen blev gjort utilgængelig.
Kritk af Google
At Google har valgt at smække hælene sammen overfor kravene, giver anledning til krasse domme fra analytikere og web-kommentatorer, der mener, at Google forhindrer den kinesiske befolkning i at få ucensureret information.
Andre peger dog på, at firmaet har taget hensyn til brugerne, når det gælder om ikke at vise blanke sider, og at det større udvalg i nyhedstjenester rigeligt opvejer savnet af de sider, der alligevel ikke bliver vist.
Det er også blevet bemærket, at det er Googles famøse hensigtserklæring om at "ikke at ville gøre onde gerninger", der giver anledning til den intense kritik.