Danske cBrain kan se tilbage på et halvår, hvor omsætningen blev løftet med 25 procent.
Fra januar til juli løb 57,3 millioner kroner gennem kassen hos software-selskabet. I samme periode året før lød tallet på 46 millioner kroner.
Samtidig er indtjeningen før skat mere end fordoblet fra 4,9 millioner kroner til 11,5 millioner kroner.
[b]Læs også: Danske cBrain lander 'største enkeltstående ordre i selskabets historie'[/b]
cBrain skriver i en fondsbørsmeddelelse, at det "specielt bemærkes", at salget af abonnenter er vokset med 30 procent og udgør nu 48 procent af omsætningen i forretningen.
Samtidig stiger selskabets eksport til udlandet, der nu udgør 14 procent af den samlede omsætning.
"Tallene underbygger cBrains internationale vækststrategi og viser, at cBrain har potentiale til at lægge sig på en udviklingskurve med højere vækstrater og indtjening end hidtil," skriver selskabet administrerende direktør, Per Tejs Knudsen, i fondsbørsmeddelelsen.
International vækststrategi giver pote
I løbet af første halvår af 2020 kunne cBrain annoncere fire nye ordrer i Tyskland, hvor tre af dem er på et tocifret millionbeløb.
"Der er tale om rammeaftaler, som skal leveres over det kommende år, og med disse ordrer står cBrain over for et gennembrud på det tyske marked," fremgår det af meddelelsen.
Derudover kunne softwareselskabet for nyligt annoncere, at cBrain er kommer med på den nationale franske indkøbsaftale. Det tilføjes yderligere, at selskabet har leveret sin første aftale til det amerikanske landbrugsministerium.
"Tallene underbygger cBrains internationale vækststrategi og viser, at cBrain har potentiale til at lægge sig på en udviklingskurve med højere vækstrater og indtjening end hidtil," står der i fondsmeddelelsen.
Størstedelen af selskabet omsætning kommer fra det offentlige Danmark, hvor cBrain leverer til mere end 50 danske myndigheder samt en række SKI-aftaler.
Fastholder forventninger
Tilbage i juni måned opjusterede cBrain forventningerne til omsætningsvæksten for 2020 til 14 til 16 procent.
Tidligere lød forventningen på en omsætningsvækst fra 12 til 15 procent.
Kort efter i august opjusterede selskabet forventningerne endnu engang.
Forventningen blev her løftet fra mellem 14 til 16 procent til nu mellem 16 og 18 procent.
De forventninger fasholdes, fastslår selskabet i meddelelsen.
"cBrain arbejder på en solid pipeline af nye potentielle opgaver. Afhængig af tidspunkt for ordreindgang og leverancehastighed har cBrain mulighed for at øge væksten yderligere i indeværende regnskabsår," fremgår det.
Læs også: Danske cBrain fortsætter væksten: Tredoblede indtjeningen i 2019